Janni Spies har mistet sin elskede bror

Leif Brodersen, storebror til Danmarks tidligere rejsedronning, er død

Offentliggjort Sidst opdateret

Janni Spies har mistet sin storebror Leif Brodersen. Det bekræfter hendes pr-agent Signe Lykke Jensen overfor Ekstra Bladet.

“Familien er meget berørte af dødsfaldet, og de håber inderligt, at pressen vil respekterer deres privatliv i denne svære tid,” siger hun til mediet.

Pludselig eneejer

Janni Spies giftede sig som 21-årig med Simon Spies den 11. maj 1983.

Allerede et lille års tid senere, den 16. april 1984, døde rejsekongen og hun stod nu pludselig som eneejer af hele Spies rejseimperiet.

Hun valgte at involvere sin bror i virksomheden og ansatte ham som administrator af såvel koncernen som hendes personlige formue.

Farvel i 2002

Den 20. august 1988 blev Janni Spies gift med Christian Kjær og det skulle vise sig at blive enden på Leif Brodersens tid som rådgiver for sin søster.

Han fungerede ikke sammen med Christian Kjær og måtte forlade koncernen i 2002.

Dødsfaldet kommer blot fem år efter Janni Spies’ måtte sig farvel til sin søster Winnie Frederiksen, der tabte kampen til kræft.

Leif Brodersen blev 73 år.

Powered by Labrador CMS