James Price vil ikke mere
Efter 13 år er det slut. Nu vil han ikke være der længere
Citathistorie: Boliga.dk.
Du kan nok roligt regne med, at der bliver plads til det helt store udstyrsstykke af køkkenmaskiner – fra espressomaskine til en gammeldags kødhakker – hvis du køber tv-kokken og restauratør James Prices villa i Gentofte, som netop er kommet til salg.
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Plads er der da heller ikke mangel på i den herskabelig 50er-villa, for udover de 158 kvadratmeter bolig er der også en underetage, der lægger næsten 90 kvadratmeter mere til arealet – og dertil en have på næsten 2.500 kvadratmeter, der ligger ned til Brobæk Mose ved Gentofte Sø.
Dyreste område
Da Price købte hjemmet tilbage i 2009 betalte han 4.650.000 kroner for at overtage nøglerne til den mondæne villa, men i dag er den kommet til salg hos den lokale mægler EDC Poul Erik Bech, Gentofte for 9,9 millioner kroner – altså mere end dobbelt så meget, som da han købte ejendommen for næsten 13 år siden.
Gentofte er – udover at være landets næstdyreste villakommune lige efter Frederiksberg – også et af de steder, hvor priserne har haft seriøst vokseværk i mange år.
Voldsom stigning
Bare siden 2009, hvor James Price købte sin villa, er en gennemsnitlig huskvadratmeter i kommunen ifølge Boliga.dks salgsdata steget fra at koste knap 32.000 kroner til nu at koste lige over 68.300 kroner.
En kvadratmeter hus er altså blevet over dobbelt så meget værd i den tid, den ældste af de folkekære brødrene Price har boet på adressen.
Udover det populære madprogram Spise med Price, som han laver med sin lillebror Adam Price på DR, er James Price også komponist og kapelmester i Cirkusrevyen.
Se James Prices liebhavervilla her