Jaloux kvinde skærer mandens penis af og kaster den ud af vinduet

Thailandsk politi har anholdt kvinden, der fortæller at hun havde planlagt angrebet

Gerningsvåbnet var en 30 centimeter lang køkkenkniv. (Foto: Shutterstock)
Offentliggjort Sidst opdateret

En 24-årig cambodiansk kvinde er blevet anholdt, efter hun har hakket sin 40-årige mands penis af med en stor køkkenkniv.

Ifølge The Sun var kvinden jaloux og mistænkte manden for at se andre kvinder.

Efterfølgende kastede hun den blodige penis ud af vinduet og efterlod manden skrigende i en pøl af sit eget blod.

Penis er fundet – men kommer ikke på igen

Naboerne hørte mandens skrig og tilkaldte politiet, der ankom klokken 6.20 om morgenen i den thailandske by Sriracha nær Bangkok.

Her blev manden hasteindlagt på hospitalet, mens kvinden, der forholdt sig roligt og fattet, blev taget med af politiet. Hun forklarede politiet, at hun havde planlagt angrebet efter at være blevet opmærksom på, at han så andre kvinder:

– Jeg gjorde ham opstemt om morgenen, mens han fraværende, og så brugte jeg kniven til at skære hans penis af. Jeg kastede den ud af vinduet, sagde kvinden ifølge The Sun til politiet.

Det lykkedes efterfølgende politiet at finde mandens penis, der med det samme blev lagt på is. Men desværre for sent, for den stod ikke til at redde, siger viceinspektør hos Sriracha Politi Somkid Boonlert ifølge The Sun:

– Han kommer til aldrig at kunne bruge sin penis på samme måde igen. Lægerne siger, at cellerne i hans penis er døde, fordi den har været afskåret fra kroppen for længe. Han vil være handicappet resten af sit liv, siger viceinspektøren.

Powered by Labrador CMS