Jakob Fuglsang smidt af

Israel-Premier Tech har udtaget sit hold til Tour de France, og Jakob Fuglsang er ikke med

Offentliggjort Sidst opdateret

Der bliver ingen Tour de France til Jakob Fuglsang i år.

Israel-Premier Tech har fredag udtaget sine otte ryttere til det prestigefyldte etapeløb, og den 38-årige dansker er ikke mellem dem.

Faktisk nævner holdet ikke Fuglsang i forbindelse med sin udtagelse af otte ryttere, hvor heller ikke den tidligere Tour-vinder Chris Froome er imellem.

To trumfkort

Michael Woods og Dylan Teuns er holdets trumfkort i bjergene, mens Simon Clarke og Hugo Houle har til opgave at hente etapesejre - som begge lykkedes med sidste år.

- Vi har udtaget et stærkt hold, der er klar til at køre aggressivt og med hovedmålet om at jagte etapesejre, siger sportsdirektør Rik Verbrugghe til holdets hjemmeside.

Udgået flere gange

38-årige Fuglsang har 11 gange tidligere siden 2010 stillet til start i Tour de France. Han sluttede samlet som nummer syv i 2013.

Fire ud af de seneste fem gange er han udgået. Senest i 2018 var Fuglsang med hele vejen til Paris.

Fuglsang blev tidligere på året samt af en testikelinflammation, der holdt ham uge i flere uger. Blandt andet derfor var det planen at køre Tour de France i stedet for som oprindeligt planlagt Giro d'Italia.

I hæderlig form

- Jeg går ud fra, at jeg kan nå at komme i hæderlig form, inden den starter, sagde Fuglsang i et interview med TV 2 Sport i slutningen af april.

Senest kørte Fuglsang med på de første syv etaper af Schweiz Rundt, inden han søndag ikke stillede til start på den afsluttende enkeltstart på knap 26 kilometer.

Mangler at udtage ryttere

Tour de France starter i år i Baskerlandet, hvor Bilbao er startby på 1. etape lørdag i næste uge.

De fleste hold mangler endnu at udtage deres otte ryttere, men indtil videre tre danskere er helt officielt med på startlisten.

Uno-X har udtaget Jonas Gregaard og Anthon Charmig, mens Team Jayco Alulas fredag udpegede 33-årige Christopher Juul-Jensen til sit hold.

Jakob Fuglsang har 11 gange tidligere kørt Tour de France. Senest i 2022. (Arkivfoto).
Jakob Fuglsang har 11 gange tidligere kørt Tour de France. Senest i 2022. (Arkivfoto).

BLÅ BOG: Cykelrytteren Jakob Fuglsang

Læs mere om danskeren her:

*Navn: Jakob Fuglsang.

*Født: 22. marts 1985.

*Højde: 182 centimeter.

*Karriere:

2004: Midtjysk Mountainbike klub.

2005: Team Heijdens-Ten Tusscher.

2006-2008: Team Designa Køkken/Team Cannondale – Vredestein.

2009-2010: Team Saxo Bank.

2011-2012: Leopard Trek.

2013-: Astana.

*Udvalgte meritter:

Samlet sejr i Criterium du Dauphiné (2017 og 2019).

Vinder af Liège-Bastogne-Liège (2019).

Etapesejr i Tirreno-Adriatico (2019).

Nummer to i Strade Bianche (2019).

Samlet sejr i Andalusien Rundt (2019).

Etapesejr i Romandiet Rundt (2018).

To etapesejre i Criterium du Dauphiné (2017).

Sølv ved OL i Rio i mændenes linjeløb (2016).

Samlet nummer fire i Criterium du Dauphiné (2013).

Samlet vinder af Tour of Luxembourg (2012).

Samlet vinder af Østrig Rundt (2012).

Samlet nummer tre i Schweiz Rundt (2010).

Samlet vinder af Post Danmark Rundt (2008, 2009 og 2010).

Samlet vinder af Slovenien Rundt (2009).

Guld ved U23-VM i mountainbike (2007).

Powered by Labrador CMS