Annonce
Jægere skyder flere invasive mårhunde
Vi er godt med, men kampen mod invasiv mårhund er ikke vundet endnu, siger formand for Danmarks Jægerforbund.
Se flere fotos i billedgalleriet herover
Mårhunden lever livet farligt i den danske natur.
I den seneste jagtsæson er der ifølge Jyllands-Posten nedlagt 10.939 eksemplarer af den invasive dyreart.
Annonce
Det er tre gange så mange som i jagtsæsonen 2018-2019, da jægerne nedlagde 3366 dyr.
I Miljøstyrelsen vurderer specialkonsulent Mariann Chriel, at dyret kan være på vej til at blive udryddet.
Meldingen har ellers tidligere været, at kampen mod mårhunden mere eller mindre var tabt.
Annonce
– Det er en succeshistorie. I mange lokalområder er det gået så godt, at bestanden næsten er nede på nul. Og hvis vi kunne lokke alle jægere til at gøre en indsats, tror jeg, at vi kunne udrydde dem, siger Mariann Chriel til Jyllands-Posten.
Ingen naturlige fjender
Problemet med mårhund er, at den ikke har nogen naturlige fjender i den danske natur.
Det pelsede rovdyr er ikke kræsen og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
I Danmarks Jægerforbund er formand Claus Lind Christensen enig i, at det går fremad i jagten på det uønskede dyr.
Men det er for tidligt at erklære sejr over den invasive art, lyder det.
– Vi er kommet godt med, fordi vi har nogle gode værktøjer. Men vi har ikke vundet kampen over mårhund, siger han til Ritzau.
24/7 – 365
Jægerne har mulighed for at jage mårhund dag og nat året rundt.
De kan bruge foderpladser som lokkemiddel, og de har lov til at bruge natkikkert til riflen, så de kan jage dyret om natten.
– Vi ser områder, hvor kurven ser ud til at knække. Men vi ved også, at dyrene hurtigt kan komme tilbage, siger Claus Lind Christensen.
Mårhund formerer sig med stor hast. Et par får i gennemsnit 11 hvalpe.
På nuværende tidspunkt er der cirka 2500 jægere, der er specialuddannet til at nedlægge mårhund.
– Vi skal holde fast og uddanne jægere, så vi får flere, der kan deltage i bekæmpelsen.
– Vi arbejder også med myndighederne i forhold til fælder, så vi får endnu flere værktøjer til at bekæmpe mårhund, siger Claus Lind Christensen.
Siden 1980
Mårhund blev første gang registreret herhjemme i 1980 ved Vejle.
Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden da er bestanden steget kraftigt.
Der er ikke noget overblik over, hvor mange mårhunde der er i naturen.
Mårhunden er med på en EU-liste over uønskede dyr i Danmark, og du kan i galleriet til denne artikel møde alle de dyr, vi slet, slet ikke gider se på i vores land.
Hvad er en mårhund?
Ifølge Miljøstyrelsen stammer mårhunden fra Østasien. Den kom til Europa fra det daværende Sovjetunionen, og den er kommet til Danmark udefra. Man har registreret mårhunde i Danmark siden 1980, og i dag mener man som sagt ikke, at vi nogensinde slipper af med mårhunden igen. Det kan være et problem.
Er mårhunden farlig for mennesker?
Mårhunden er en trussel mod både dyr og mennesker. Ifølge Miljøstyrelsen er den et effektivt rovdyr, der kan spise levebrødet fra både ræve og grævlinger, og desuden udgør den en trussel mod både fugle og mindre pattedyr, der ikke er vant til, at den findes, og at den er farlig.
Dyret kan smitte med det, der hos Sundhed.dk kaldes for ekinokokkose, en form for bændelorm, der i værste fald er dødelig. Bliver man smittet med ekinokokkose bør man blive behandlet for det, så hvad det angår, er mårhunden særdeles uønsket blandt mennesker.
Er mårhunden velkommen i Danmark?
Det er blandt andet derfor, at mårhunden ikke er velkommen i Danmark. Den reguleres i Danmark, og alle må fange den i fælder, mens jægere må aflive den.
“Mårhund er kategoriseret som skadevoldende vildt. Mårhund kan skydes hele året og døgnet rundt under betingelse af, at bestemmelserne i Bekendtgørelse om vildtskader er overholdt. Alle må fange mårhund i en godkendt fælde, men kun jægere med jagttegn må skyde den,” skriver Miljøstyrelsen.
Judasmårhunde
For at bekæmpe dyret gør Miljøstyrelsen derfor brug af det, man kalder for judasmårhunde. Det er steriliserede mårhunde, der med halsbånd og GPS slippes løs i naturen for at opspore andre mårhunde.
Når det er gjort, bliver dyrene fanget ind, og dyrene uden halsbånd bliver aflivet.
Hvis du vil se mere om mårhunden, og lære mere om forskellen på mårhunde, grævlinge og vaskebjørne, har Miljøstyrelsen skrevet meget mere om det uønskede dyr.
Se flere fotos i billedgalleriet herover
