Ja-partier indgår aftale om forbeholds-afstemning

– Vores udgangspunkt har været at sige ja til retsakter, der gør det sværere at være kriminel i Europa, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt. Foto: Jens Astrup/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det skal være sværere at være kriminel og lettere at være borger og virksomhed, siger statsministeren.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, stod side om side, da de tirsdag præsenterede en ny aftale retsforbeholdet.

– Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere en aftale mellem de fem partier, der står her, siger Helle Thorning-Schmidt (S), efter at SR-regeringen, Venstre, De Konservative og SF tirsdag er blevet enige om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Partierne har aftalt, at danskerne senest i første kvartal 2016 skal stemme om at ændre retsforbeholdet ved en folkeafstemning. Dermed skal de afgøre, hvilke af EU’s retsakter Danmark skal deltage i.

– Vores udgangspunkt har været at sige ja til retsakter, der gør det sværere at være kriminel i Europa. På den baggrund har de valgt de retsakter, det er en fordel for Danmark at være en del af. Vi bestemmer selv, hvilke dele vi vil være en del af, siger Helle Thorning-Schmidt.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS