Ja eller nej til EU-afstemning: Her er partiernes svar

Torsdag den 3. december skal Danmark til afstemning om retsforbeholdet i EU. Det har vist sig at være rigtig svært at forklare, hvad afstemningen handler om – og betyder. Her er partiernes argumenter.

Er du stadig i tvivl om, hvad du skal stemme den 3. december til folkeafstemningen om Danmarks EU-retsforbehold. Berlingske Nyhedsbureau har indsamlet argumenter fra alle folketingspartier – både på ja- og nej-siden. Dem kan du se herunder og måske bruge dem til at vurdere, hvad du selv skal stemme.

Ja-partier:

Socialdemokraterne:

Kriminelle skal vide, at Danmark ikke er et fristed for organiserede bander, indbrud, terror, menneskehandel og børnepornografi. Politiet og anklagemyndigheden skal have bedre muligheder for at efterforske og sikre beviser. Et ja vil styrke kampen mod social dumping og bedre beskyttelse af virksomheder.

• Mange er stadig i tvivl blot få dage før afstemning
• EU til Danmark: Ikke frit valg på alle hylder ved nej

Venstre:

Et ja vil gøre det tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed. Ved et ja bevarer vi dansk politi i det meget succesfulde og helt nødvendige politisamarbejde. Ved at stemme ja bevarer vi det, vi kender – nemlig fuldt medlemskab af Europol.

Alternativet:

Det er afgørende for vores visioner om en bæredygtig udvikling, at Danmark samarbejder med andre lande. Det gør vi blandt andet gennem EU, og derfor skal vi styrke samarbejdet. De problemer, vi står over for, er problemer uden pas, og de kan kun løses gennem forpligtende internationale samarbejder.

De Radikale:

Et ja 3. december er et ja til Europa og et ja til det fælles europæiske samarbejde mod den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, uanset om det handler om børneporno, kvindehandel, menneskesmugling, terrorisme eller skattesnyd. Et ja gør det sværere at være kriminel og lettere at være dansk borger eller virksomhed.

SF:

Danmark skal deltage i fælles europæiske løsninger, når samarbejde styrker indsatsen mod eksempelvis kvindehandel, narkosmugling, social dumping og pædofili. Et ja vil stille Danmark langt stærkere i indsatsen mod kriminalitet. Det samme gælder områder som beskyttelse af voldsramte kvinder og børns rettigheder i skilsmissesager over grænser.

De Konservative:

Det er til gavn for Danmark at være med i Europol og de 22 andre retsakter, som vi tilslutter os. Fremover kan vi tilvælge flere lignende retsakter. Men vi kan ikke komme med i euroen, en fælles europæisk hær eller andre vidtgående idéer. Det er ikke nogen ret stor udvidelse af Folketingets rettigheder – og derfor ikke noget at være bekymret om.

Nej-partier

Dansk Folkeparti:

Et ja giver Folketinget en uindskrænket blankocheck til at tilvælge alt lige fra fælles strafferet til udlændingepolitik. Et nej sikrer, at Danmark kun kan gå med i den slags tiltag, hvis befolkningen tages med på råd. Det fundamentale spørgsmål er altså, om man har tillid til, at Folketinget kan sige nej over for EU, når det gælder.

Enhedslisten:

Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet endnu længere væk fra danskerne. Regler for skilsmisser, strafniveauer, forældremyndigheder, politi og meget mere vil fremover blive bestemt i EU. Det betyder mindre gennemsigtighed, medbestemmelse og retssikkerhed for borgerne.

Liberal Alliance:

Et nej sikrer, at der kun kan afgives suverænitet til EU gennem en folkeafstemning. Det er et vigtigt demokratisk princip. Men selvfølgelig skal vi fortsat være med i Europol, og det kan vi med en særlig aftale. Har vi først afgivet vores selvbestemmelsesret, kan vi ikke bagefter tage den tilbage. Så fanger bordet.