Israel lover hævn for øksedrab

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Angreb på synagoge i Jerusalem er ren terror, siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, giver både Hamas og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, skylden for et angreb på en synagoge i Jerusalem, fordi de opfordrer palæstinenserne til vold.

– Dette er et direkte resultat af opfordringer fra Hamas og Abu Mazen, der har opildnet til vold, hvilket det internationale samfund uansvarligt har ignoreret, siger den israelske regeringsleder i en erklæring.

– Vi vil svare hårdt igen på de brutale drab på jøder, der var gået hen for at bede, og som blev dræbt af simple mordere.

USA’s udenrigsminister, John Kerry, fordømmer samtidig angrebet på synagogen, som han kalder en “ren terrorhandling og meningsløs brutalitet.”

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS