Irina Babenko afslører: Det skal vores datter hedde

Foto: Irina Babenko.
Offentliggjort Sidst opdateret

Irina Babenko afslører nu, hvad datteren skal hedde. Og det bliver et utraditionelt navn.

Realitystjernen Irina Babenko afslører i dag, hvad hendes datter skal hedde. Irina fødte en datter 23. marts på Nordsjællands Hospital.

Irina og kæresten Morten Brangstrup Olsen har siden puslet med navnet til deres datter. Søndag eftermiddag afslører Irina Babenko så navnet på sin blog:

– Hun skal hedde Allessia Maria Olsen, skriver hun og fortsætter:

– I Ukraine har vi navnet Olesya, som er lidt fra de gamle dage og jeg ønskede at navnet egentlig var mere internationalt og anderledes, så jeg fandt en anden stavemåde til det og så har hun lidt af mine rødder med på den måde. Det er med vilje stavet sådan, så de fleste kan finde ud af at udtale det rigtigt, som er ah-LESS-siah. Hendes mellemnavn er Maria, hvilket er efter min mormor, som døde, imens jeg var nede og optage “Divaer i junglen” og som jeg var meget tæt på, da vi stadig boede i Ukraine, og siden har jeg ønsket at give det navn videre som mellemnavn til mit barn. Hun har fået Mortens efternavn.

Datterens navn er nu skrevet i barnets bog “Mine første år”.

Powered by Labrador CMS