Ingen problemer med sex

Nicole Kidman joker med, at hendes mand, Keith Urban, ikke aner, hvad hun laver

Det celebre par Nicole Kidman og Keith Urban lever tydeligvis i et aldeles harmonisk ægteskab.
Det celebre par Nicole Kidman og Keith Urban lever tydeligvis i et aldeles harmonisk ægteskab.
Offentliggjort Sidst opdateret

Man kunne sagtens forestille sig, at det må være svært at være gift med en af Hollywoods mest eftertragtede kvinder og skulle se hende udfolde hede, intime scener på filmlærredet. 

Men det går nu strålende for den Australske country-stjerne Keith Urban, der danner par med Nicole Kidman.

Har fuld forståelse

Det fortæller hun ifølge People i et interview med E! News, der tydeligt afspejler, de er et par i harmoni.

- Min mand er kunstner, så han har fuld forståelse for det. Han involverer sig heller ikke i det, siger hun.

Ser filmene

Nicole Kidman fortæller også, han altid ser hendes film, men han aldrig læser manuskripterne.

- Han aner faktisk ikke, hvad det er, jeg laver, siger hun spøgefuldt.

Det celebre par mødtes første gang i Los Angeles i 2005 og blev tættere de næste måneder.

Lavede scoretricket

Og så var det han lavede scoretricket. 

- På min 38 års fødselsdag stod han udenfor med blomster klokken fem om morgenen. Der vidste jeg, det skulle være ham, har hun tidligere fortalt til People.

Et år senere blev de gift.

Powered by Labrador CMS