Ingen nemme løsninger: Dagpenge-rapport fremlægges mandag

Dagpengekommissionens rapport fremlægges mandag

I politik er der sjældent nemme løsninger på svære problemer. Og det bliver efter alt at dømme heller ikke tilfældet, når politikerne på Christiansborg over det næste stykke tid skal forsøge at lande en aftale om et nyt dagpengesystem i kølvandet på Dagpengekommissionens længe ventede rapport, som fremlægges på mandag. Det skriver Berlingske.

Over for avisen bekræfter flere af hinanden uafhængige kilder, at det ikke er lykkedes for arbejdsgiverne og lønmodtagerne, som begge har sæde i kommissionen, at tale sig til rette om en samlet anbefaling, som lever op til ønskerne om et mere fleksibelt, men ikke mere kostbart dagpengesystem.

Forud for kommissionens præsentation er parterne ganske vist enige om flere forhold.

Eksempelvis anbefaler kommissionen en ny model for genoptjening af dagpenge, som gør det mere attraktivt for ledige at påtage sig korte ansættelser i løbet af deres tid på dagpenge, ligesom kommissionen vil anbefale, at retten til supplerende dagpenge forlænges fra syv til otte måneder. Kommissionen vil også bruge i omegnen af 400 millioner kroner på såkaldte satsforbedringer.

Uenigehed om karens

Men på det helt afgørende punkt, finansieringen af forbedringsforslagene, er forsøgene på at finde fælles fodslag røget på gulvet.

Lønmodtagerne, repræsenteret ved LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey, vil kun være med til at finansiere halvdelen af de forslag til forbedringer for i omegnen af 1,2 mia. kr., som kommissionens medlemmer er blevet enige om. Og derfor har LO og FTF udarbejdet en såkaldt mindretalsudtalelse, der sender en regning på 600 millioner kroner videre til politikerne – og som dermed ignorerer det politiske opdrag for kommissionens arbejde, nemlig at forslaget ikke må skabe et dyrere dagpengesystem.

Konkret handler striden om en genindførelse af de såkaldte karensdage – altså dage, hvor borgere på dagpenge mister ydelsen.

Flertallet i Dagpengekommissionen foreslår en model, hvor dagpengemodtagere kan miste ydelsen i op til otte dage om året, mens lønmodtagerne foreslår en blødere karensmodel, der dermed også vil give færre besparelser for staten.

Alle kommissionens medlemmer, inklusiv fagbevægelsen, er dog enige om at skære i dagpengesatsen for dimittender, men det forslag bidrager blot med i omegnen af 300 millioner kroner – altså en fjerdel af den samlede regning.

Samlet set vil dagpengekommissionens forslag betyde, at der fremover årligt vil være et »par tusind« færre, som mister deres dagpengeret, lyder det.

Flertal ønsker forlængelse af dagpengeperioden

Som en reaktion på LO og FTFs forbehold over for finansieringen, har Dansk Arbejdsgiverforening ligeledes valgt at udarbejde en mindretalsudtalelse.

Konkret ønsker et flertal i Dagpengekommissionen, at ledige skal kunne forlænge dagpengeperioden med op til et år ved løbende at være i eksempelvis kortvarige ansættelser. Arbejdsgiverne vil dog skære den mulighed ned til få måneder, så længe lønmodtagerne ikke vil være med til at finde pengene gennem besparelser andre steder i dagpengesystemet.

Dermed må regeringen se langt efter et fælles forslag til et nyt dagpengesystem, der kunne gøre de politiske forhandlinger mindre komplicerede.

Og den kendsgerning skaber irritation i regeringstoppen.

Nu forventes et politisk rivegilde om dagpengesagen, hvor den smalle Venstre-regering vil være presset fra alle sider for at tilføre yderligere penge til dagpengesystemet.

Noget, som Venstre og Socialdemokraterne ellers har stået sammen om at afvise, indtil S-formand Mette Frederiksen (S) i sidste uge gjorde det klart, at partiet ønsker at finde ekstra penge til landets dagpengemodtagere.

Regeringen står over for et valg

Med andre ord står regeringen til at skulle træffe et valg: Ønsker man at kaste sig ud i en hård kamp mod de politiske krav fra Dansk Folkeparti, som har investeret store politiske aktier i sagen, og nu også Socialdemokraterne og fagbevægelsen, som kræver en dagpengereform uden nye penge til området?

Eller skal regeringen bøje sig og acceptere at finde ekstra penge – hvilket med en regeringskildes ord ikke er noget attraktivt scenario for en regering, der har som erklæret mål, at færre skal være på passiv forsørgelse, og som samtidig skal forsøge at lande en stram finanslov, hvor der også skal findes penge til et nyt politiforlig?

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet peger på, at et udspil uden enighed fra kommissionens side vil gøre det efterfølgende arbejde med at lave en bred aftale mærkbart sværere.

»I og med, at man fra fagbevægelsens side har sagt fra over for finansieringen, er der åbnet for en politisk diskussion,« siger Henning Jørgensen:

»Derfor er det blevet meget vanskeligere.«

Hos Socialdemokraterne mener arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S), at det politiske pres nu ligger på regeringen.

»Regeringen skal ud af busken. Hvis kommissionen er enig om nogle modeller, men ikke om finansieringen, så må vi politikere påtage os det ansvar,« siger han.

SF-formand Pia Olsen Dyhr mener også, at fagbevægelsens afvisning af at finde hele finansieringen med besparelser andre steder beviser, at det »er umuligt at lave et bedre dagpengesystem uden at finde flere penge«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartiet Venstre.