Ingen fine fornemmelser

Den svenske prinsesse trives fint med at komme væk fra rampelyset, og bare være sig selv

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Sofia af Sverige, der er gift med prins Carl Philip, er vant til pomp og pragt og et liv i rampelyset.

Men hun har det også fint med bare at være Sofia.

Det fremgår ifølge Svensk Damtidning af en ny bog, 'Ställa upp - det stora beredskapslyftet', om den svenske indsats under corona-krisen.

Tog intensiv plejeuddannelse

Prinsessen tog i pandemiens spæde start en intensiv pleje-uddannelse på privathospitalet 'Sophiahemmet' i Stockholm, for at blive klædt på til at blive frivillig hjælper på stedet.

Efterfølgende arbejdede hun der to dage ugentligt, hvor hun gjorde rent, desinficerede, hjalp til i køkkenet og med plejen af ​​patienterne.

Kom som alle andre

Hendes tilgang til uddannelsen og det efterfølgende arbejde blev bemærket af Johanna Adami, der rektor for 'Sophiahemmet University'.

- Prinsesse Sofia kom til Sophiahemmet i hvide bukser, blå tunika som alle andre. Hun blev med det samme bare 'Sofia' og dus med alle på hospitalet, siger hun i bogen. 

Som alle de andre. Prinsesse Sofia ses her i midten sammen med et par af sine kolleger på Sophiahemmet i Stockholm den 16 april 2020.
Som alle de andre. Prinsesse Sofia ses her i midten sammen med et par af sine kolleger på Sophiahemmet i Stockholm den 16 april 2020.

Prinsessen arbejdede på hospitalet helt frem til kort før, hun fødte prins Julian den 26. marts i år, og har ikke udelukket at vende tilbage.

Powered by Labrador CMS