Annonce
Indvandrere stemmer mere: -En sejr
Valgdeltagelsen er steget blandt indvandrere og efterkommere.
Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund stemmer fortsat ikke helt sÄ meget som befolkningen generelt, men ser man pÄ det seneste folketingsvalg i fjor, var der tale om markante fremskridt i forhold til folketingsvalget i 2015. Det skriver Politiken tirsdag.
En ny kortlÊgning af valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019 viser, at valgdeltagelsen for indvandrere er steget med 4,4 procentpoint, mens den for efterkommerne er steget med 10,9 procentpoint. Det er isÊr de unge indvandrere og efterkommere, der er begyndt at stemme mere med en stigning pÄ ikke mindre end 17 procentpoint, skriver avisen.
â En sejr for demokratiet, mener professor Kasper MĂžller Hansen fra Institut for Statskundskab pĂ„ KĂžbenhavns Universitet, der stĂ„r bag rapporten og kalder 17 procentpoint âen meget hĂžj stigningâ:
Annonce
â Valgdeltagelse er den vigtigste sundhedsindikator for, hvordan vores demokrati fungerer. Det lille kryds udtrykker vores aktive samfundsaccept; derfor er det sĂ„ vigtigt ogsĂ„ at fĂ„ efterkommere og indvandrere til at sĂŠtte det kryds, siger Kasper MĂžller Hansen til Politiken.
Man har ifÞlge professoren kun lavet landsdÊkkende mÄlinger for indvandrere og efterkommeres stemmeandel ved ét folketingsvalg siden 2015, men man har gennem to Ärtier mÄlt valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere til kommunalvalgene, hvor valgdeltagelsen har vÊret faldende.
â SĂ„ det er fĂžrste gang, vi mĂ„ler en stigning i deres valgdeltagelse, siger Kasper MĂžller Hansen.
