Indvandrere flytter til hovedstaden

Indvandrere fra ikke-vestlige lande flytter til hovedstaden som aldrig før, og i kommuner som København, Ishøj og Høje-Taastrup er der i dag langt flere indvandrere, end der var for ti år siden.

Således udgør ikke-vestlige indvandrere i en kommune som Høje-Taastrup i dag 11,3 procent af de 48.471 indbyggere, hvilket er 2,9 procentpoint flere end i 2003, da der var 8,4 procent. Billedet er det samme i Ishøj Kommune, hvor ikke-vestlige indvandrere i dag udgør 16,5 procent af befolkningen mod 13,2 procent i 2003.

I dag bor 43 procent af de cirka 262.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark i Storkøbenhavn, der til gengæld blot huser en fjerdedel af den samlede befolkning.

Dermed er det ikke lykkedes at få fordelt de ikke-vestlige indvandrere mere ligeligt blandt kommunerne, hvilket ellers var et af formålene med integrationsloven fra 1999. Ifølge loven er det kommunerne, der har ansvaret for at integrere indvandrere. Det betyder bl.a., at flygtninge med opholdstilladelse skal i et treårigt, kommunalt integrationsprogram.

Udviklingen i indvandreres bosætning fremgår af et nyt notat fra tænketanken Kraka, der ser nærmere på, hvordan ikke-vestlige indvandrere fordeler sig i kommunerne. »Hvis man med integrationsloven har haft et mål om at sikre en jævnere fordeling af ikke-vestlige indvandrere, så er man ikke lykkedes med det,« lyder det fra økonom i Kraka Nicolai Kaarsen.

Han understreger, at »det er interessant at undersøge de ikke-vestlige indvandreres måde at bosætte sig på, fordi det er en gruppe, der i gennemsnit har en lavere beskæftigelse, indkomst og uddannelse«.

»Det er jo derfor, der er en diskussion om, hvor de skal bo,« siger han:

»Men det siger jo nærmest sig selv, da gruppen bl.a. omfatter flygtninge og familiesammenførte, og de er ikke vokset op med de samme muligheder for uddannelse som danskere.«

Slagsmål kommunerne imellem

Debatten om indvandrerne i kommunerne fik fornyet liv i den forløbne uge, da Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), i Berlingske slog til lyd for, at bl.a. vestegnskommunerne sagde ja til at huse nogle af de mange flygtninge fra ikke mindst Syrien, der i øjeblikket får midlertidig opholdstilladelse.

Som såkaldte nulkommuner er bl.a. Høje-Taastrup og Ishøj ikke forpligtede til at tage imod sådanne flygtninge, fordi de i forvejen har store udfordringer med at integrere mange indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), bekræfter, at indvandrere »trækker mod byer med store bebyggelser og alment boligbyggeri, hvor der i forvejen er mange indvandrere«.

»Jeg kunne da godt tænke mig, at bosætningsmønsteret var et andet. Men det er jo ikke noget, vi kan styre,« siger han.

Borgmesteren vurderer, at flere flygtninge efter at have været i integrationsprogram i andre kommuner finder vej til hans kommune.

Akkurat som Michael Ziegler vil borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp (S), dog ikke gå så langt som at sige, at nok er nok med antallet af indvandrere i deres kommuner.

Men, som Ole Bjørstorp siger, »når der kommer flere og flere ind, så bliver udfordringerne større«. Ishøj kan prale af hele 116 forskellige nationaliteter, mange taler et andet sprog end dansk, og ifølge borgmesteren »bliver nogle, men ikke ret mange«, integreret i det danske samfund.

»En af de store problemstillinger er de unges uddannelse, altså tredjegenerationen, der ofte ikke er fagligt gode nok. De kan godt tale dansk, men deres skriftlige sprog er ikke godt nok, og når de så møder lærebøgerne, går det galt,« forklarer han.

Er det så ikke bare at trække i arbejdstøjet og gøre noget ved det?

»Vi gør, hvad vi kan, men vi kan kun til en vis grænse,« siger han. »Jeg er sikker på, at hvis vi fik hjælp til at øremærke midler til at udvikle de unges skriftsprog, så ville det hjælpe, og flere ville få en uddannelse.«