Indkalder til pressemøde
Afgørelsens time nærmer sig.
Briterne bryder 31. december de sidste bånd til EU, medmindre parterne i sidste øjeblik enes om en handelsaftale.
“Vi fik en klar forståelse for hinandens synspunkter. De er fortsat langt fra hinanden”, skrev von der Leyen på Twitter efter mødet.
Ved pressemødet fredag deltager udenrigsministeren, skatteministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og udlændinge- og integrationsministeren. Emnet for mødet er et særligt Brexit-beredskab.
PostNord har allerede sat en disclaimer på sine sider for pakker og import heraf, hvor det fremgår, at man bør være særlig opmærksom på, at der kan ske store ændringer.
Storbritannien forlod formelt EU i januar i år, men har siden været i en overgangsperiode, hvor briterne stadig er en del er EU’s indre marked og toldunion.
Hvis det ikke lykkes at få en handelsaftale i stand, så bliver der efter nytår indført told og toldkontrol, hvilket reelt vil gøre skade på økonomien hos alle parter.
Pressemødet fredag bliver sat i gang klokken 14.