Indkalder til krisemøde: Ny formand?

Thulesen Dahl åbner for snarligt valg af ny formand

Kristian Thulesen Dahl vil anmode om et ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti, hvor man kan vælge en ny formand.
Kristian Thulesen Dahl vil anmode om et ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti, hvor man kan vælge en ny formand.
Offentliggjort Sidst opdateret

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har indkaldt hovedbestyrelsen til et møde i weekenden, efter at partiet har lidt et stort valgnederlag.

Det siger han til medier, inden han går ind til gruppemøde.

På mødet vil han anmode hovedbestyrelsen om at indkalde til et ekstraordinært årsmøde, så der kan vælges ny formand.

- Jeg lægger op til en grundig evaluering, og hvis man som formand lægger op til det, så skal man også som formand være villig til, at det er ens egen post, som bliver sat ind i forhold til det, siger han.

Adspurgt om han selv stiller op til formandsposten, svarer han:

- Nej, det er klart, at hvis der bliver indkaldt til årsmøde, så er det en situation, der bliver lavet for at starte på en frisk.

Han siger også, at han bliver som formand den kommende tid og tager ansvar for at "køre processen igennem".

Kristian Thulesen Dahl

Kristian Thulesen Dahl født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland er en dansk politiker og formand for Dansk Folkeparti.

Han repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1994-1995, hvorefter han blev medstifter af Dansk Folkeparti og skiftede til det, som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995.

Thulesen Dahl overtog formandsposten på Dansk Folkepartis årsmøde i september 2012, efter at formand Pia Kjærsgaard den 7. august 2012 meddelte, at hun ville gå af som partiformand.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS