Impotent Porno-Lasse stiller op til folketinget
Han blev kendt som Porno-Lasse - nu vil han bruge sit brand til at komme i folketinget
Lasse Helmer Sørensen – bedre kendt som Porno-Lasse – er færdig med pornoen. Han vil være politiker.
I sit første tweet skriver han, at han vil stille op til næste folketingsvalg som løsgænger. Han fortæller desuden til BT, at fysikken heller ikke længere er til at lave porno:
– Sidst jeg forsøgte, var jeg impotent. Jeg kunne ikke forholde mig til situationen, da jeg stod i den.
Lasse vil gøre brug af sit brand som Porno-Lasse, når han stiller op. Han er pt i gang med at indsamle de fornødne 20.109 underskrifter, som kræves for at komme på stemmesedlen.
Går til valg på sandhed og kærlighed
Et egentligt partiprogram er der ikke noget af endnu – men Lasse går til valg på to ting: Sandhed og kærlighed.
– Jeg går til valg på sandhed, der er funderet i kærlighed. Mange spørger: Hvad er det du vil ændre, men jeg vil ikke ændre noget. Jeg vil bare holde mig til fakta. Det der er brug for nu, er en der ikke lyver, og jeg hverken kan eller vil lyve, siger han til BT.
Porno-Lasse bor i dag i Kolding. Han var i en periode hjemløs og boede på sine venners sofaer.