Ikonisk hotel sælger ud
Genstande, der har været en del af historiske momenter, sættes til salg.
Det legendariske hotel Waldorf Astoria i New York sælger ud, og det betyder, at man kan få fingrene i en lang række luksuriøse genstande.
I galleriet kan du set et udpluk af genstandene, og de fornemme suiter, de har dannet ramme om.
Genstande, der har stået på værelser, som tidligere amerikanske præsidenter, tidligere kongelige og tidligere statsministre har boet i.
Det er Kaminski Auctions, der skal stå for salget, der officielt begynder den 10. oktober 2020.
Genstandene har blandt andet prydet Presidential Suite på hotellet, der som navnet afslører, har tilhørt den siddende amerikanske præsident.
Derudover har den britiske premierminister Winston Churchill også haft sin egen suite.
Ligeledes kan man købe genstande fra værelset, som den tidligere britiske kong Edward og hans kone Wallis Simpson boede på.
Men det er også muligt at få fat i ting fra Elizabeth Taylors suite på hotellet.
– Mange af genstandene på auktionen har været vidne til historie, og vi regner med at se dem finde nyt liv i samleres hjem, siger Andrew Miller, der er CEO hos Dajia US, som ejer Waldorf Astoris New York, i en pressemeddelelse.
Over 80.000 genstande sættes til salg den 10. oktober, men allerede fra slutningen af september kunne der afgives bud ved auktionen.
Pengene som auktionen indbringer går til St. Bartholomew’s Conservancy, der står for at restaurere nationalklenodier i Amerika.