Ikea kalder krus tilbage: Indeholder hormonforstyrrende stof
Find mig en over 25, der ikke er opvokset med formanende ord om, at ftalater er det rene ondskab.
Langt de fleste ved, at ftalater er noget giftigt stads i for store mængder. Den kommercielle plastikkemi har skabt nok så meget panik på børneværelser verden over. Faktisk i en grad, så vi heldigvis sjældent hører, at det stadig er et problem.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Det er det dog blevet for Ikea, der i en pressemeddelelse onsdag kalder et drikkerus tilbage, fordi det indeholder og udskiller uacceptable mængder af dibutyl phthalate (DBP). Det afslører Ikea selv.
“Nylige tests viser, at det er sandsynligt, at produktet udskiller kemikalier, der overskrider de foreskrevne grænser. Ikea tager produktsikkerhed meget seriøst, og alle vores produkter bliver løbende testet og skal overholde gældende standarder og lovgivning samt Ikeas egne krav”, står det i pressemeddelelsen.
Et af disse krav er blandt andet, at der ikke må anvendes ftalater i produkter, der er beregnet til kontakt med fødevarer, og derfor kan man jo synes, det er problematisk, at det findes i et drikkekrus. Det synes Ikea heldigvis også.
Sælges ikke mere
Salget af kruset er blevet standset, mens virksomheden efterforsker problemet. Det vurderes dog, at sandsynligheden for sundhedsmæssige problemer er meget lille.
Der er konkret tale om produktet Troligtvis, som har været på markedet siden oktober 2019. Dog er det kun gældende for den udgave af kruset, der er behæftet med notitsen “Made in India”. En anden version – “Made in Italy” – sælges stadig.
“Ikea beder alle kunder om at stoppe brugen af dette krus markeret ”Made in India”. Du kan returnere varen i et Ikea-varehus og få pengene retur. Kvittering for returnering er ikke nødvendig”, skriver Ikea.
Ftalater et et blødgørende stof, der findes i en række forskellige udgaver. Dets primære funktion er at gøre plastikmateriale blødere. En række af de problematiske ftalater skader vores forplantningsevne og nogle er også hormonforstyrrende i mennesker.
Heriblandt er det pågældende DBP, skriver Miljøstyrelsen.