I Frankrig kan vaccinenægtere blive nægtet adgang

Det kan blive et krav med en negativ test eller bevis for vaccine for at kunne køre med bus i Frankrig.

Den 14. december blev den første amerikaner vaccineret mod coronavirus. I Danmark forventes den første at blive vaccineret kort efter jul. (Arkivfoto.) Foto: -/AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Personer, der ikke bliver vaccineret mod covid-19, risikerer at blive bandlyst fra offentlig transport i Frankrig. Det fremgår af et nyt lovforslag fra regeringen.

Premierminister Jean Castex fik mandag opbakning til forslaget blandt sine ministre. Lovforslaget har til formål at danne juridisk ramme for håndteringen af sundhedskriser, herunder coronaviruspandemien.

Ifølge lovforslaget, som nu vil blive fremlagt for parlamentet, kan det blive nødvendigt med en negativ covid-19-test eller bevis for en “forebyggende behandling, herunder en vaccine” for at få “adgang til transport, bestemte steder samt visse aktiviteter”.

Regeringens vaccineprogram går efter planen i gang på søndag, og myndighederne står allerede nu over for bred modstand mod vaccinen, der er blevet udviklet på rekordtid, efter at Europa blev ramt af pandemien tidligere i år.

Størst modstand

Ifølge en meningsmåling foretaget af avisen Le Journal du Dimanche svarer 59 procent af de adspurgte i Frankrig, at de ikke ønsker at få vaccinen. Dermed er Frankrig et af de lande med størst vaccinemodstand i EU.

Præsident Emmanuel Macron har lovet, at vaccinen mod coronavirus ikke bliver obligatorisk, selv om den stærkt anbefales. Det løfte blev gentaget af sundhedsminister Olivier Véran tirsdag.

– Jeg siger det igen: Vaccination er ikke obligatorisk, sagde han.

Oppositionspolitikere har fordømt lovforslaget. Marine Le Pen, der er leder af højrefløjspartiet National Samling, kalder det “totalitært”.

– Dette lovforslag har ikke til formål at gøre vaccinationer obligatoriske, men det forhindrer enhver, der ikke indordner sig, i at have et socialt liv, siger hun.

Sebastien Chenu fra National Samling siger, at Macrons regering planlægger “et sundhedsdiktatur”.

Danskere også i tvivl

Ikke kun i Frankrig er der skepsis overfor den hastegodkendte vaccine. Bekymring for bivirkninger er den største grund til, at nogle danskere enten er tvivl eller ikke ønsker en coronavaccine. Det viser en rundspørge foretaget af Voxmeter for Ritzau.

24 procent af danskerne er ifølge rundspørgen i tvivl om eller siger nej til en coronavaccine, og ud af dem svarer to ud af tre, at de bekymret for bivirkninger eller vaccinens sikkerhed. Ifølge Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, er der ikke grund til stor bekymring over voldsomme bivirkninger.

Han peger på, at de bivirkninger, der har været fra vaccinens fase 3-studie og fra de første vaccinationer i USA og Storbritannien, er små.

– Nu kan der gå op til to år, inden vi har nok data og viden om negative langtidseffekter. Men med det grundlag vi har nu, er der ikke grund til at være bekymret. Der er de her umiddelbare gener omkring stikstedet, og der har også været enkelte personer, der har meldt om feber og utilpashed, men alt sammen er forbigående og kortvarige, siger han.

Mangler info

Rundspørgen viser også, at 39 procent af dem, der er i tvivl, ikke synes, at de har fået nok information om vaccinen endnu.

Her er der meget at gøre, selv om Sundhedsstyrelsen er ved at sende et informationsbrev ud til alle danskere over 18 år over e-boks, mener Flemming Konradsen.

– Det er ikke nok, at det kun er myndighederne, der melder det ud. Det er en god start, men vi skal også have andre med på banen. Vi ved, at vi skal høre det fra forskellige sider. Folk vi stoler på, folk vi er tæt på, og folk vi har tillid til skal fortælle os, at vi skal gå hen og tage den vaccine.

– Vi skal have din egen praktiserende læger til at bakke op omkring det, og at det bliver omtalt i medierne af folk, der har fået vaccinen. Det skal ikke kun være en pjece, en plakat og i e-boks, siger han.

Godkendt

Til gengæld er andelen af danskere, der ønsker en vaccine, steget siden den seneste rundspørge fra Voxmeter i slutningen af november og starten af december. Her ville 70 procent sige ja til en vaccine, men det tal er nu oppe på 76 procent i den nye rundspørge.

– Godkendelsen af vaccinen gør selvfølgelig en forskel. Det, at den har været igennem en formel proces, og nu er godkendt, tager noget af uvisheden væk, siger Flemming Konradsen.

Han kalder det et “pænt højt antal”, der nu vil vaccineres, men at tallet gerne skulle højere op, før vi er sikre på, at vi opnår en flokimmunitet. Rundspørgen er gennemført fra 15. december til 22. december med svar fra 1088 repræsentative danskere over 18 år.

Vaccinen fra Pfizer, udviklet i samarbejde med tyske BioNTech, blev godkendt til markedsføring i EU-lande mandag aften dansk tid. Først anbefalede lægemiddelagenturet i EU en godkendelse, og få timer senere fulgte kommisionen efter.

Kommisionsformand Ursula von der Leyen kunne således ved en kort videobriefing offentliggøre, at EU nu har det første supervåben mod coronavirus.

Så hurtigt kan det gå

På mindre end et år har det været muligt at få udviklet en coronavaccine.

I EU har Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) mandag anbefalet en godkendelse af vaccinen fra de to selskaber Pfizer og BioNTech.

Næste skridt er, at EU-Kommissionen skal godkende, hvilket ventes at ske inden for kort tid.

Normalt tager det årevis at udvikle en vaccine, men der er blevet sat turbo på processen under coronaudbruddet.

Her følger en forklaring på, hvordan det er gået så hurtigt:

* Først og fremmest har medicinalselskaber, stater og forskere verden over kastet store beløb og ressourcer i udviklingen af en coronavaccine.

Der er flere end 200 projekter på verdensplan, og 13 selskaber er nu i gang eller færdige med de afsluttende studier.

* Medicinselskaber skal gennem tre forsøgsstudier med mennesker for at kunne få godkendt en vaccine.

Normalt gennemfører de fase 1, inden de går i gang med fase 2, men selskaberne har under corona haft studierne kørende mere sideløbende.

* I særlige situationer – som coronaudbruddet – kan EMA give mulighed for at give en betinget godkendelse, som har et års varighed.

En betinget godkendelse betyder, at vaccinen kan komme på markedet, inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige – hvilket typisk vil sige efter to-tre år.

Det er dog kun muligt at få en betinget godkendelse, hvis fordelene ved en hurtig vaccine er højere end de risici, der er ved ikke at have helt så mange langtidsdata.

* I stedet for at se på data fra forsøg, når de er afsluttet, har medicinalselskaberne mulighed for at sende data løbende til EMA, som også bliver vurderet løbende.

Det betyder, at godkendelsesprocessen kan skæres fra 210 dage til 70 dage.

* Derudover har lægemiddelmyndighederne også kastet flere ansatte og ressourcer i at gennemgå data og evaluere vaccinerne.

* Samtidig er de medicinalselskaber, der er længst fremme i processen, allerede gået i gang med at masseproducere vaccinen, allerede inden den er godkendt.

* Vaccineproducenten skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data.

* En analyse fra EMA fra 2017 viste, at der i perioden 2006-2016 er givet 30 betingede godkendelser til lægemidler.

Da analysen blev offentliggjort, var 11 blevet til endelige godkendelser, 17 havde stadig status af betinget, mens de sidste to var blevet trukket af markedet af kommercielle årsager.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Det Europæiske Lægemiddelagentur, WHO, The New York Times.

De får den først

På mindre end et år har det været muligt at få udviklet en coronavaccine.

I EU har Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) mandag anbefalet en godkendelse af vaccinen fra de to selskaber Pfizer og BioNTech.

Næste skridt er, at EU-Kommissionen skal godkende, hvilket ventes at ske inden for kort tid.

Normalt tager det årevis at udvikle en vaccine, men der er blevet sat turbo på processen under coronaudbruddet.

Her følger en forklaring på, hvordan det er gået så hurtigt:

* Først og fremmest har medicinalselskaber, stater og forskere verden over kastet store beløb og ressourcer i udviklingen af en coronavaccine.

Der er flere end 200 projekter på verdensplan, og 13 selskaber er nu i gang eller færdige med de afsluttende studier.

* Medicinselskaber skal gennem tre forsøgsstudier med mennesker for at kunne få godkendt en vaccine.

Normalt gennemfører de fase 1, inden de går i gang med fase 2, men selskaberne har under corona haft studierne kørende mere sideløbende.

* I særlige situationer – som coronaudbruddet – kan EMA give mulighed for at give en betinget godkendelse, som har et års varighed.

En betinget godkendelse betyder, at vaccinen kan komme på markedet, inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige – hvilket typisk vil sige efter to-tre år.

Det er dog kun muligt at få en betinget godkendelse, hvis fordelene ved en hurtig vaccine er højere end de risici, der er ved ikke at have helt så mange langtidsdata.

* I stedet for at se på data fra forsøg, når de er afsluttet, har medicinalselskaberne mulighed for at sende data løbende til EMA, som også bliver vurderet løbende.

Det betyder, at godkendelsesprocessen kan skæres fra 210 dage til 70 dage.

* Derudover har lægemiddelmyndighederne også kastet flere ansatte og ressourcer i at gennemgå data og evaluere vaccinerne.

* Samtidig er de medicinalselskaber, der er længst fremme i processen, allerede gået i gang med at masseproducere vaccinen, allerede inden den er godkendt.

* Vaccineproducenten skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data.

* En analyse fra EMA fra 2017 viste, at der i perioden 2006-2016 er givet 30 betingede godkendelser til lægemidler.

Da analysen blev offentliggjort, var 11 blevet til endelige godkendelser, 17 havde stadig status af betinget, mens de sidste to var blevet trukket af markedet af kommercielle årsager.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Det Europæiske Lægemiddelagentur, WHO, The New York Times.

Powered by Labrador CMS