I dag skal Don Ø. for retten

Foto: DALUM ASTRID/Polfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

En bøde på 15,5 millioner kroner og en tur bag tremmer. Sådan vil Bagmandspolitiets krav mod forretningsmanden Flemming Østergaard – kendt som Don Ø fra sin tid i spidsen for fodboldklubben F.C. København – lyde i Københavns Byret i dag. Det skriver BT.

Her er den tidligere bestyrelsesformand i aktieselskabet Parken Sport & Entertainment sammen med tre andre mænd og to selskaber tiltalt for kursmanipulation.

Efter Bagmandspolitiets opfattelse har de tiltalte i 2007-2008 på ulovlig vis manipuleret kursen på Parken-aktier i vejret ved massive egenopkøb kort før lukketid på fondsbørsen.

De tiltalte nægter sig skyldige.

»Jeg må ærligt indrømme, at jeg er vred. Hvis politiet mener, at de har en sag, så er det sådan. Men jeg føler mig forfulgt, og jeg har sagt fra dag ét, at det ud fra mit synspunkt ikke er retvisende,« siger Flemming Østergaard til Politiken.

BNB

Powered by Labrador CMS