I chok: - Et af de største øv-opkald
TV2 har ikke fundet plads til veteranen Michael Olesen i dette års udgave af 'Vild med dans'
I 15 af de hidtil 19 sæsoner med 'Vild med dans', har Michael Olesen været blandt de professionelle dansere.
Men til den forestående jubilæumssæson har TV2 vejet og åbenbart fundet ham for let.
Og det gør ondt.
Et af de største øv-opkald
Det afslører Michael Olesen selv i et opslag på Instagram.
- Jeg modtog desværre et af de største ØV telefonopkald i dag, jeg nogensinde har fået, da jeg fik at vide, der ikke var plads til mig i år på VMD-holdet!, indleder han.
Michale Olesen gør det også klart, at han elsker 'Vild med dans' og alt det showet kan.
Havde virkelig glædet sig
- Derfor er jeg også oprigtig ked af, ikke at skulle være en del af 'Vild med dans' og få lov til at fejre 20 års jubilæet sammen med min VMD-familie. Havde virkelig glædet mig til at fejre dette fantastisk program, skriver han videre.
- Fra en danser, som har fældet en lille tåre i dag, slutter han sit opslag.