I åben krig

Mette Frederiksen kaster kold, våd klud i ansigtet på De Radikale

Politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen har i den forløbne uge krævet den socialdemokratiske etparti-regering afskaffet efter næste valg. Men statsminister Mette Frederiksen står fast.
Politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen har i den forløbne uge krævet den socialdemokratiske etparti-regering afskaffet efter næste valg. Men statsminister Mette Frederiksen står fast.
Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om De Radikale udelukker at støtte en ren socialdemokratisk regering efter næste valg, så bliver det ikke desto mindre det, som statsminister Mette Frederiksen (S) vil gå til valg på.

Det siger hun i en debat med De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen lørdag.

- Jeg går til valg på, at den her regering fortsætter sit arbejde. Fordi vi har en manøvredygtig regering, der evner at skabe de nødvendige resultater, siger Mette Frederiksen.

Fredag bragte Politiken et interview med Sofie Carsten Nielsen. Her afviste hun, at hun efter næste valg vil lægge mandater til en regering med kun et parti, som det er tilfældet nu.

- Vi udelukker at pege på en etpartiregering, sagde hun til avisen.

Powered by Labrador CMS