Hvornår har man feber?

Hvornår har man feber, hvordan måler man bedst temperaturen, hvordan slår man feberen ned og hvad er normal-temperatur?

Hvornår har man feber? Det har man når kropstemperaturen er over 38 grader. KLIK VIDERE OG SE NOGLE AF DE FARLIGE TING, MAN KAN FEJLE, NÅR MAN HAR FEBER.
Hvornår har man feber? Det har man når kropstemperaturen er over 38 grader. KLIK VIDERE OG SE NOGLE AF DE FARLIGE TING, MAN KAN FEJLE, NÅR MAN HAR FEBER.
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvornår har man feber? Det spørgsmål er der mange danskere, der stiller på Google og derfor får du her det korte svar: Kropstemperatur over 38 grader målt i endetarmen betegnes ifølge Sundhedsstyrelsen som feber.

Men det er ikke ligegyldigt hvor du måler din kropstemperatur.

For selvom det for nogle føles ubehageligt at gøre det på “den gammeldages måde” med et termometer i endetarmen, så er det den mest præcise måde, at måle feber på.

Når du måler temperatur med andre metoder, som eksempelvis et øretermometer eller et mundtermometer, så gælder der andre temperaturgrænser.

Normal kropstemperatur

Den normale kropstemperatur afhænger nemlig af, hvor man måler den. Den varierer fra 37,1 grader i endetarmen, til 36,6 grader i øret og 36,4 grader i munden.

Temperaturen målt i endetarmen er ifølge Sundhedsstyrelsen den absolut mest pålidelige temperaturmåling og bør derfor benyttes så vidt det overhovedet er muligt.

Derfor får du feber

Selvom det kan være træls at have feber, så er det faktisk en god ting. Det er én af de måder kroppen kan reagere på, når man bliver ramt af sygdom.

For de hvide blodlegemer, antistoffer og celler i menneskekroppen arbejder nemlig bedst og mest effektivt ved en kropstemperatur på mellem 38 og 39 grader. Det er vigtigt når immunforsvaret skal bekæmpe virus eller infektioner.

Febernedsættende medicin

Men det er ikke rart at have feber. Derfor kan man nogle gange forsøge at dæmpe den med febernedsættende medicin.

Her anbefaler Sundhedsstyrelsen paracetamol eller ibuprofen. Det skal gives i henhold til indlægssedlerne i jævn dosis, så man undgår for store udsving i temperaturen.

Lægen med på råd

Feber i sig selv er ikke nødvendigvis grund til, at man bør kontakte egen læge. Men der kan være situationer, hvor man bør rådføre sig med sin læge eller vagtlægen.

Feber - de mest almindelige årsager

Ifølge Sundhed.dk findes der en række årsager til feber, der ikke bør vække bekymrimg. Hos Sundhed.dk skeler man mellem kortvarige omgange med feber, op til tre dage, og perioder mellem fire og 14 dage.

For kortvarig feber findes der følgende almindelige årsager: 

Øvre luftvejsinfektion – forkølelse
Ørebetændelse – specielt hos små børn
Halsbetændelse – for eksempel streptokokbetændelse
Akut bronkitis
Bronkiolitis (astmatisk bronkitis) – hoste og hvæsende vejrtrækning hos små børn
Urinvejsinfektion
Skarlagensfeber
Rosen (erysipelas)
Bihulebetændelse
Blindtarmsbetændelse

For langvarig feber findes der følgende almindelige årsager:

Influenza
Tarminfektioner -diarésygdommeBihulebetændelse, akut
Kyssesyge (mononukleose)

Kilde: Sundhed.dk.

Det gælder eksempelvis hvis man har feber over 40 grader, ved feber, der har varet mere end 3-5 dage eller hvis man er utryg ved sit febersyge barn.

Powered by Labrador CMS