Hvorfor fejrer danskerne Mortensaften? Teknisk set for at hylde en helgen

10. november fejrer danskerne Mortensaften til trods for, at manden bag navnet var en helgen. Til gengæld fejrer danskerne Mortensaften ved at spise and, til trods for at manden bag navnet selv krævede, at man spiser gås, når man, og danskerne, fejrer Mortensaften.

Det lyder helt skørt, men sådan er det ofte med traditioner baseret på gamle myter og skikke. Og fejrer danskerne Mortensaften 10. november er det helt klart fordi, vi hylder gamle skikke, med eller uden vores viden.

• Forældreguide: Sådan bliver du klar til Halloween
• Se hvornår skilsmisser topper

Selve navnet Mortensaften henviser til Morten Bisp (også kendt som Martin af Tours), der levede omtrentligt fra 315 til 397. Ifølge Denstoredanske.dk var Martin af Tours (i resten af denne artikel kendt som Morten) som romersk soldat i Gallien. Kristendom.dk skriver, at Morten stammede fra den del af verden, der i dag er kendt som Ungarn.

Han meldte sig ind i den romerske hær 15 år gammel, og ifølge Kristendom.dk begyndte legenderne om ham at dukke op tidligt i hans liv. Således blev han hurtigt kendt for at have et varmt hjerte for de fattige, og derudover kunne han angiveligt både helbrede de syge og vække de døde til live. Det gav ham et ry for at være en hellig mand.

Morten mødte Jesus

Den måske største myte om ham er også historisk det, der blev det ultimative vendepunkt i hans liv. Legenden siger således, ifølge Kristendom.dk, at Morten mødte en tigger ved byporten til den franske by Amiens. Alle, der mødte tiggeren, ignorerede ham og gik forbi, men Morten, der selv var en fattig soldat, stoppede op for at hjælpe manden. Som soldat ejede Morden ikke andet end et sværd og en kappe, men han delte sin kappe i to med sit sværd og gav tiggeren den ene halvdel.

Legenden fortæller også, at Morten samme nat, som han havde givet tiggeren halvdelen af sin kappe, havde en drøm, hvor han så den opstandne Jesus med den ene halvdel af kappen på. I drømmen fortalte Jesus Morten, at han var tiggeren.

Fordrevet af sit eget folk

Ifølge fortællingerne forlod Morten hæren kort tid efter oplevelsen. Han blev døbt, og 20 år gammel blev han munk. Kristendom.dk fortæller, at han først vendte tilbage til Ungarn for at gøre sine landsmænd kristne. Det faldt dog ikke til held, da det angiveligt kun var hans mor, der konverterede til kristendommen.

Faktisk blev Mortens forsøg på at konvertere sine landsmænd så dårligt modtaget, at han blev fordrevet og endte med at vende tilbage til Gallien. Her slog han sig ned i et kloster, og han fik hurtigt ry for at være en god og hellig mand. Ifølge Denstoredanske.dk grundlagde han Galliens første kloster, men han er først og fremmest kendt over hele verden, fordi han ikke ønskede at være biskop.

Hvorfor ville Morten ikke?

Har man fulgt med i historien om ham, kan man udlede flere årsager til, at Morten ikke ønskede at være biskop. Det kunne handle om, at han ikke før havde haft held med være en lederskikkelse, men det kunne også handle om, at det fromme liv tiltalte ham. Det er dog det, mange af legenderne fortæller om manden; at han var meget from og meget god mod især de fattige.

Det var netop dette ry, der gjorde at befolkningen i byen Tours ønskede, at Morten skulle gøres til biskop, og det er herfra, at legenden om Mortensaften stammer.

Myten går på, at det var blevet besluttet, at Morten skulle vælges til biskop. Denstoredanske.dk skriver, at Morten ikke ville være biskop, ikke af blasfemiske årsager men snarere fordi, han ikke mente, at han var værdig til så fornemt et hverv.

Gemte sig blandt gæs

Selve legenden om, hvorfor vi spiser mortens-gås, og dermed legenden om Mortensaften, stammer altså fra fortællingen om, at indbyggerne i Tours ønskede, at Morten skulle være deres nye biskop.

For at undgå at blive valgt til biskop valgte Morten at gemme sig blandt en flok gæs, men gæssene skræppede op, enten fordi de også ville have ham som biskop – eller fordi det virkede underligt for en flok gæs, at der pludsede kravlede en mand rundt mellem dem.

Det gjorde, at Morten blev opdaget, og med ét var legenden født. Morten blev, ifølge Kristendom.dk slet og ret tvunget til at påtage sig hvervet, og for at få en form for hævn, lod han gåsen straffe for tid og evighed. Legenden siger, at Morten foranstaltede, at alle hustande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor han blev afsløret. Det var hans hævn over de larmende gæs.

Gås blev til and

Legenden fortæller altså, at det var Morten selv, der besluttede, at når fejrer danskerne Mortensaften, så skal der være gås på menuen, men som tiden er gået, er gåsen ofte blevet byttet ud med en and, i hvert fald i Danmark.

I 1616 blev historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, trykt for første gang i Danmark. Kort fortalt bestod den af samme fortælling som den, du netop har læst ovenover; Morten blev valgt til biskop. Det ville han ikke være. Han gemte sig bag gæs. De afslørede ham. Han straffede gåsen for tid og evighed ved at kræve, at den bliver spist årligt.

– Vi kender historien om Martin af Tours fra tyske drikkeviser fra begyndelsen af 1600-tallet. I 1616 bliver historien trykt i Danmark af bogtrykker Hans Hansen fra Aalborg, har Else Marie Kofod, vicenationalsamlingschef i Dansk Folkemindesamling, tidligere fortalt til TV2.

Danskere spiste gæs før 1600

Det er dog ikke ensbetydende med, at hvem, der end skrev selve teksten i 1616, også var den, der fik danskerne til at spise gås. Det var bare her, at mortensgås som begreb blev indført blandt danskerne, der historisk set har været kendt for at spise gås fra i hvert fald 1500-tallet. Det fortæller Denstoredanske.dk.

Traditionen er i den henseende måske blevet koblet på de tyske martinsfester, hvor man gennem årene ifølge de tyske martinsviser siden 1100-tallet har prist den nye vin og den gode mad.

Sulefade fyldes alligevel i november

Det, at mindes Sankt Morten i november har ikke nødvendigvis været den sværeste kunst i Danmark. November måned er i forvejen kendt som en måned, hvor man i gamle dage pakkede ned for sæsonen og fyldte sulefadende op.

– I begyndelsen af november har husdyr den maksimale vægt i løbet af året. Fra det tidspunkt og gennem vinteren vil de tabe sig, fortæller Hans Jørgen Lundager Jensen, professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Med andre ord vælger man i november de dyr ud, der skal overleve vinteren og blive avlet på året efter, mens man slagter resten.

I Danmark har vi altså i forvejen haft tradition for at fejre vinterens komme ved at spise fersk kød til en afveksling, og på den måde har legenderne kunnet finde hinanden.

– Som en del af høstfesten har der altid været tradition for at spise gæs på denne tid af året, men langsomt begynder legenden at knytte sig til traditionen med, at man spiser gæs, sagde Else Marie Kofoed til TV2.

11. november blev hans helgendag

Hvor det er usikkert, præcis hvornår Morten blev født, er det mere sikkert, at han døde 8. november 397. Han blev begravet i Tours 11. november, og over hans grav blev der bygget en stor kirke. Senere blev han helgenkåret, og hans dødsdag blev hans helgendag. Om den dag så passer perfekt sammen med dagen for, at han blev valgt til biskop, er enten svineheld eller historisk omskrivning, det må man selv om at vurdere.

Sikkert er det dog, at han som katolsk helgen i Danmark kunne været gået i glemmebogen, var det ikke fordi, hans helgendag falder i november, hvor danskerne havde tradition for at spse fersk kød alligevel.

Da reformationen startede i 1517 blev den blandt andet et opgør med det at dyrke helgener og det at have helgener som autoriteter, og det betød et farvel til katolske helgener i Danmark og andre lande, hvor reformationen vandt indpas.

Helgener var mennesker, man anså for at være særligt hellige. De har den dag i dag stor betydning for katolikkerne, da det var dem, man man bad til om at gå i forbøn hos Gud.

Den lutherske kirke gjorde op med forbønnen, da man her mente, at mennesket var lige overfor Gud, og det betød altså farvel til rigtig mange katolske helgener, men ikke alle.

Hvordan fejrer danskerne Mortensaften?

Så hvorfor fejrer danskerne Mortensaften, når det nu betød, at man fejrede en helgen? Hans Jørgen Lundager Jensen, professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, fortæller til Newsbreak.dk, at man i den danske kirke ikke nødvendigvis var så strikse med at få afskaffet de katolske helgener i Danmark, så længe borgerne afholdt sig fra at have statuer af eksempelvis Sankt Morten, eller på anden måde dyrkede dem.

Sankt Morten overlevede måske reformationen, fordi mortensdagen, 11. november, ligger i den periode, hvor man traditionelt valgte de dyr, der skulle overleve vinteren over og de dyr, der skulle slagtes.

– Sankt Morten har holdt fast fordi, det har været et godt tidspunkt på året at spise fersk kød, fortæller Hans Jørgen Lundager Jensen til Newsbreak.dk.

Hvordan fejrer danskernes så Mortensaften? Ved at spise noget med fjer, også selvom det ikke nødvendigvis er en gås.

And, gås eller noget andet med fjer

Historisk set har der, ifølge TV2, førhen været tradition for at spise gås i Danmark, og traditionen har netop været den, at man spiste gås i november.

Det virker dog ikke til, at Mortens nag til gåsens skræppen har været den primære årsag til, at der er and på menuen i Danmark. Det har snarere været praktiske foranstaltninger, hvis man skal tro på Else Marie Kofod, vicenationalsamlingschef i Dansk Folkemindesamling, der har talt med TV2 om danskernes forkærlighed for at spise gås.

– I perioden sen middelalder og frem til 1800-tallet havde rigtig mange bønder et mindre hold gæs. I november måned skulle man gøre op, hvor mange der fortsat skulle fodres på, sagde Else Marie Kofod til TV2.

Hvorfor gås og ikke and?

Hun fortalte også, at gæssene blev slagtet sammen med så mange andre dyr i november. De blev til pølser, sylter og alverdens andre former for mad, på lige fod med blandt andet grisen. Gåsekød var dog mere ekslusivt end visse andre dyr, og det var derfor ikke alle bønder, der valgte selv at spise gås mortensaften. De solgte deres gæs i byen istedet, skriver TV2.

Spørgsmålet om, hvorfor vi i Danmark i dag hellere spiser mortensand end mortensgås er til gengæld ikke lige sådan at besvare.

Da TV2 talte med Bettina Buhl fortalte hun, at vi i Danmark har spist en del forskellige former for fjerkræ Mortensaften. Rent logistisk kan det virke mere klogt at lave and eller kylling til en moderne dansk familie, der måske ikke er stor nok til at kunne sætte en gås til livs.

Bettina Buhl bemærkede også, at det før i tiden faktisk ikke var så let at få and heller. Andesteg har altså i sig selv været en luksusting, man sjældent fik at spise, fordi det ikke var lige sådan at skaffe.

– Med de store andelsslagterier bliver det imidlertid nemmere, da storproduktionen af andebryster betyder, at vi danskere kan begynde at være mere med på legen, fortalte Bettina Buhl TV2.

Fejrer danskerne Mortensaften eller Mortensdag?

Der er forskel på, hvornår og hvordan man fejrer Sankt Morten, afhængigt af hvilket land man er i.

I Danmark fejrer danskerne Mortensaften og ikke Mortensdag. Derfor følger man traditionen om at spise et godt måltid Mortensaften.Det betyder dog ikke andet, end at man historisk set har haft et anderledes forhold til tid og datoer, end vi har i dag.

I gamle tider, hvor ikke alle rendte rundt med et ur med indbygget kalender, markerede solnedgangen 10. november overgangen til Mortensaften. Mortensdag slutter dermed 11. november ved solnedgang, og de eksakte klokketidspunkteer har historisk set altså ikke været så vigtige.

– Man tæller ikke fra midnat til midnat. Man tæller fra solnedgang til solnedgang, forklarer Hans Jørgen Lundager Jensen til Newsbreak.dk.

Derfor fejrer danskerne altså Mortensaften og ikke Mortensdag, og derfor fejrer danskerne Mortensaften, selvom det lidt er det samme som at dyrke en helgen: Traditionen tro fejrer danskerne Mortensaften, fordi der historisk set har været en god anledning til at spise noget lækkert i november. Dyrkelsen af en helgen er en biting.

Kilder: Denstoredanske.dk– Kristendom.dk– TV2