Hvordan undgår vi højresvingsulykker?

Den menneskelige faktor gør det svært at komme højresvingsulykker til livs. Men vi kan komme langt, hvis vi er opmærksomme.

Højresvingsulykker er hvert år årsag til et eller flere dødsfald i trafikken i Danmark. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

7. november blev en kvinde dræbt, da hun på sin cykel blev kørt ned af en lastbil i et kryds i Søborg. Kvinden på cyklen kørte side om side. Lastbilen drejede til højre, cyklisten fortsatte ligeud, og så blev hun ramt. Ulykken er den sjette af sin slags i år, og 2016 tegner til at blive et blodigt år, målt mod de seneste år, hvad angår højresvingsulykker.

Ifølge tal fra Vejdirektoratet døde der således kun en person i henholdsvis 2014 og 2015 i de såkaldte højresvingsulykker. I år er tallet som sagt på seks dødsulykker med mere end halvanden måned tilbage af året, en markant stigning i denne særlige form for dødsulykker i trafikken.

Det er svært at sige, hvad der gør, at vi det ene år næsten ingen højresvingsulykker har, for så det næste år kan se statistikken skyde i vejret. Men ser vi længere tilbage i tiden, er højresvingsulykker ikke et tal, der ligger fast år for år. Det svinger faktisk en hel del. I 2005 og 2008 var der eksempelvis 11 dødsulykker. I 2009 var der én.

I 2014 var der som allerede nævnt kun én højresvingsulykke med dødeligt udfald, men året før, 2014, var der hele syv af slagsen.

– Det handler måske om, hvor meget højresvingsulykker fylder i medierne, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

Hun peger på, at de grelle år, med mange ulykker, har det med at blive efterfulgt af et eller to år uden ulykker. Og sker der ikke højresvingsulykker, skriver medierne ikke lige så meget om dem som ellers.-

– Og sker det i en periode, er det ikke noget, vi snakker om. Så forsvinder opmærksomheden hos cyklisterne og lastbilchaufførerne lidt mere, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Højresvingsulykker – kort fortalt

Der findes ingen officiel definition på en højresvingsulykke. IfølgeVejdirektorateter der tale om en ulykkestype, hvor to parter kører i samme retning på samme vej. På et tidspunkt drejer den ene part ind foran den anden.

Det er først og fremmest biler, der rammer cyklister, der tegner statistikkerne for højresvingsulykker. Men det er når en lastbil rammer en cyklist, at der sker størst skade. Det er derfor den form for ulykke, vi som samfund har mest fokus på.

Og det er den type ulykke både Vejdirektoratet, landets kommuner og andre instanser gør sit til for at komme til livs. For tiden (efteråret 2016) kører der et forsøg på danske veje, hvor cyklisterne i visse kryds bliver flyttet ind foran bilerne, når de holder for rødt. På den måde er lastbilchaufføren mindre i tvivl om, hvorvidt der holder en cyklist og venter.

Kommunerne stiller krav

Marianne Foldberg Steffensen fortæller derudover, at der i større kommuner stilles krav til de virksomheder, der agter at byde ind på renovation og lignende opgaver, der involverer lastbiler. Her skal lastbilernes kabiner sidde lavt, og der skal være godt udsyn ud af højre dør i lastbilen.

Som årene er gået er der blevet forsket en hel del i ulykkerne, og der er blevet foreslået et væld af forskellige tiltag, der skulle sænke antallet af ulykker.

– Og der er mange af de ting, som der bliver gjort i Vejdirektoratet og hos kommunerne. Vi er godt i gang med de forskellige tiltag, siger Marianne Foldberg Steffensen til Newsbreak.dk.

Hvad med os selv?

Men et er, hvad kommunerne gør, og hvad producenterne af lastbilerne gør. Noget andet er, hvordan vi som mennesker opfører os i trafikken. Og her har vi stadig noget at lære. Og risikoen for højresvingsulykker vil nok altid være der, så længe der kører mennesker på vejene.

– Der vil altid være en menneskelig faktor, og mennesker er langt fra fejlfri, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Hun råder både lastbilchauffører og cyklister til at være opmærksomme på hinanden, om medierne skriver om højresvingsulykker eller ej. Sidder man i en lastbil, eller en bil – eller holder man på en cykel – i et vejkryds, skal man orientere sig og etablere øjenkontakt med de andre parter.

– Det er supervigtigt, understreger Marianne Foldberg Steffensen.

Powered by Labrador CMS