Hvor sikker er din browser i incognito tilstand? Måske ikke så sikker igen …

Det kan være, du er blandt dem, der tror, at en browser incognito tilstand beskytter dig mod alverdens ondt. Du er ikke ene om at tage fejl.

Incognito tilstand beskytter dig måske ikke mod alt det, du gik og troede. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvor sikkert er det at bruge en browser i incognito tilstand? Lever du i den tro, at du er helt fri for nysgerrige digitale øjne, når du surfer anonymt, er du ikke alene. Den gode nyhed er dermed, at I er flere om at være forkert på den.

Vox.com skriver, at forskere har undersøgt emnet og er kommet frem til, at en del brugere fejlagtigt tror, at en incognito browser sikrer, at deres internetudbyder ikke kan kigge med, og at de hverken kan blive ramt af reklamer, malware eller andre af de irriterende elementer af en tur på nettet.

Det er ikke korrekt. Det, du får ud af en tur på nettet incognito er, at alle de digitale spor, du har lavet, dine google-søgninger eksempelvis, ikke bliver gemt i browserens historik. Det betyder, at fremmede øjne ikke kan åbne din browser og se, hvor du har været, mens du har browset incognito.

Mangel på beskyttelse

Hvad du ikke bliver beskyttet mod, er derimod en hel del. Risikoen for malware er stadig til stede, når du er incognito i din browser. Du slipper heller ikke for muligheden for, at din internetudbyder kan overvåge, hvad du laver, hvis der ellers bliver truffet beslutning om at det, du laver, er nødvendigt at overvåge.

Du kan læse mere om studiet hos Vox.com Her kan du også få en stak gode råd til, hvordan du på bedre vis kan beskytte dig mod, at andre end dig ved, hvad du søger efter på nettet, når du beslutter dig for, at det, du vil se på, er privat, og kun for dig.

En incognito browser-tilstand sikrer dig kort og godt ikke mod: 

– Malware
– Overvågning fra eksempelvis din internetudbyder
– Reklamer

Powered by Labrador CMS