Hvor mange lande er der i verden?
Hvor mange lande er der i verden? Det kommer lidt an på, hvilke lande, man egentlig tæller med. Se FNs officielle liste over selvstændige lande i verden her.
Kender du svaret på spørgsmålet: Hvor mange lande er der i verden? Det er faktisk ikke det mest enkle, at svare på – for det kommer an på, hvad man regner som selvstændige lande eller selvstændige stater.
Rigtig mange danskere er tilsyneladende interesseret i svaret på netop dette spørgsmål. I hvert fald er spørgsmålet det 17. mest googlede spørgsmål i 2018.
I alt findes der 206 lande – men det er ikke alle, der er anerkendte.
Hvis man bruger FN som officiel kilde, så er der 193 medlemsstater. Derudover har to lande observatørstatus – det er Vatikanstaten og Palæstina. Det burde jo bringe antallet af lande op på 195.
Men derud over findes der yderligere 11 andre såkaldte “statslige dannelser”.
Findes der så 195 lande eller 206 lande – eller er det rigtige antal lande et sted dér imellem?
Et kontroversielt spørgsmål
Det er ikke entydigt at svare på og kan faktisk være meget kontroversielt. For det kommer helt an på, hvem der skal svare.
Taiwan er eksempelvis et af de lande, der ikke officielt tæller med som et land. For de lande, der fører en såkaldt ét-Kinapolitik, som eksempelvis Danmark og de resterende EU-lande, går alle de diplomatiske forbindelser med Taiwan til Kina.
Men der er andre lande, der anerkender Taiwan som et selvstændigt land. Det gør eksempelvis Panama, Paraguay, Burkina Faso og og Vatikanstaten. Dermed har de pludselig 196 lande i deres “portefølje” og sådan kan antallet af lande variere.