Hvor er Holgers far
Faren er ikke til stede for at overvære hans kampe under Wimbledon
Holger Runes mor, Aneke Rune, er altid at finde i boksen, når han spiller kamp.
Men man spotter sjældent den 20-årige tennisstjernes far.
- Min far følger med hjemmefra og ser alle mine kampe, men jeg savner ham, sagde Holger Rune under French Open tidligere på året ifølge B.T.
Hans far, Anders Nødskov, har til opgave at gennemgå aftaler og kontrakter derhjemme.
-Bevidst valg fra vores side
Aneke Rune har tidligere givet en forklaring på farens fravær over for B.T.
- Det er jo mig, der rejser med Holger hele tiden, og hans far kan derfor ikke svare på helt de samme ting som mig. Og netop derfor er han heller ikke lige så meget fysisk til stede som mig. Det er et bevidst valg fra vores side. Årsagen er, at det jo ikke er vores liv. Det er Holgers. Han skal også kunne tale med os om andre ting end tennis, når han kommer hjem, lød det.
Moren vil som vanligt være på plads og klar til at heppe og opmuntre Holger Rune, når han skal spille kvartfinale i Wimbledon onsdag klokken 16.30.