Hvor bliver han af?

Haji Wright er ikke mødt op til SønderjyskEs træning. Han vil ikke spille for klubben mere

Haji Wright kom til SønderjyskE i august 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Haji Wright kom til SønderjyskE i august 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

SønderjyskE mangler en spiller i sin Superliga-trup.

Haji Wright har ikke været med holdet siden sidste sæson, og mandag aften spillede SønderjyskE igen uden den 23 årige amerikaner.

- Når man laver sådan en aktion, som han gør, er det mod resten af spillertruppen. Det er hans valg. Det er ikke vores valg, siger SønderjyskEs direktør, Jonas Lygaard, til Jydske Vestkysten.

Forventer salg

Haji Wright er angiveligt ude efter at blive solgt videre til en anden klub.

Og måske det snart bliver en realitet. 

Klubbens direktør regner i hvert fald med, at Wright bliver solgt, inden transfervinduet lukker i om seks uger.

Løbet fra aftale

Han slår samtidig fast, at Wright ikke overholder de aftaler, som parterne har indgået.

- Der er nogen, der har givet ham nogle råd omkring, hvad han skal gøre. Om vi og spillerne føler, det er det rigtige, det må I selv gætte jer til, siger Jonas Lygaard til Jydske Vestkysten.

SønderjyskE spillede 0-0 med Silkeborg i Superligaen mandag aften.

Powered by Labrador CMS