Hvis du selv skal sige det: Er du en god eller dårlig bilist?

Kvinder kan ikke finde ud af at køre bil”.

Sådan lyder en gammel og udslidt floskel.

Men kan man overhovedet et tegne et generelt billede af, hvem der er en dårlig bilist?

Ja, vil Laila Marianne Martinussen sige.

• Lastbilchauffører vågner ved faretruende rumlen
• Få nu lys på bilen: Det er direkte livsfarligt at glemme

Hun er forsker ved DTU og har et bud på, hvad der karakteriserer en dårlig bilist.

– Ud fra vores studier kan vi se, at det er en yngre mand, en person, der kører meget og har sin egen bil. Personen vil selv sige, at han har dårlige sikkerhedsfærdigheder men gode køretekniske færdigheder. Det er en bilist, som bevidst overtræder loven i trafikken, siger hun til DR Fyn og fortsætter:

– Når vi kobler vores data sammen med Danmarks Statistik, kan vi se, at det er nogen, der bor uden en partner. De erselvstændige erhvervsdrivende, men det vigtigste er måske, at de, udover bøder for trafikforseelser, også har fået bøder eller er blevet dømt for ting, som ikke har med trafik at gøre. Det kunne for eksempel være for vold.

Den gode bilist

Med sin forskning har Laila Marianne Martinussen også fundet frem til en række kendetegn, der kan knyttes til den gode bilist.

I hendes forskning findes den person i to grupper.

– Vi har nogle ældre mænd, der kører meget. De har et lavt antal af bøder og uheld i bagagen. De siger selv, at de godt kan lide at køre lidt langsommere.

– Vi har også en gruppe med ældre kvinder, som er mere sikre i trafikken. De er med i få uheld og svarer, at de kører langsomt. Når de selv skal svare på, om de er en sikker bilist, så vil de være beskedne og sige, at de har lave sikkerheds- og køretekniskefærdigheder, til gengæld laver de ikke nogen intentionelle eller ikke-intentionelle fejl eller overtrædelser i trafikken. De har måske lidt lav selvtillid i forhold til deres reelle køreegenskaber, forklarer Laila Marianne Martinussen til DR Fyn.

Kan ændre adfærd

Formålet med forskningen er at se på, hvordan man kan få folk til at ændre adfærd.

Men det er lettere sagt end gjort.

– Jeg vil ikke sige, at de er ‘lost case’. Vi kan se, at jo ældre de bliver, og måske også i takt med, at de får mere erfaring, jo færre uheld er de med i. Det kan være lidt problematisk, fordi den aldersgruppe rent fysiologisk er i en periode, hvor de erlidt mere risikovillige og opsøger risikable situationer, forklarer Laila Marianne Martinussen til DR Fyn.

Derfor mener hun, at man skal prøve at henvende sig direkte til målgruppen. En målgruppe, der generelt har høj selvtillid og tiltro til egne evner bag et rat.

– Når man har dårlig impulskontrol og konsekvenstænkning, høje tanker om egne kørefærdigheder og er risikovillig, så erdet måske ikke så mærkeligt, at det går galt en gang imellem. Så man må prøve at påvirke deres egne tanker om deres kørefærdigheder, så de får et mere realistisk billede af dem selv, forklarer hun til DR Fyn og uddyber:

– Man skal derfor prøve at ramme de yngre mænd igennem kampagner, som er direkte rettet mod dem. Så kan de godt se, at det er dem, det handler om. De fleste yngre mænd vil nemlig ikke køre rundt og tænke, at de er en dårlig eller usikker bilist.