Hvilke gulerødder køber du?
Det er ikke ligemeget, hvordan de er blevet opbevaret.
Gulerødder har sikkert deres faste plads i grøntsagsskuffen i dit køleselskab.
Og det er godt. Faktisk er det sådan, det bør være.
Det budskab forsøger det norske madforskningsinstitut, NOFIMA, at udbrede, i en artikel på Forskning.no.
Det gør de af den simple årsag, at madspildet på grund af dårlig opbevaring af grøntsager er enormt.
CO2 i posen
Opbevares gulerødder forkert dannes der hurtigt CO2 i emballagen.
Et forsøg har tidligere vist, at tre dage ved stuetemperatur dannede op mod 40 procent CO2 inde i posen, siger Hanne Larsen, der er ekspert i emballering af mad, til Forskning.no:
– Det skader gulerødderne og øger bakterievæksten i posen. Det kan give den en smag af ethanol, og forbrugerne smider dem ud, når de opdager det.
Ifølge Hanne Larsen er det ofte i supermarkedet, at gulerødderne opbevares ved stuetemperatur. Både hos producenten og forbrugeren opbevares de som oftest på køl.
Hanne Larsen opfordrer derfor supermarkederne til at sætte gulerødder på køl:
– Det er dagligvarebutikkernes opgave. Jeg har ofte set gulerødder ligge ved stuetemperatur i butikkerne, og det er forkert på grund af den emballage, gulerødderne er pakket i.
Det skyldes ifølge Hanne Larsen at antallet af lufthuller i emballagen er tilpasset en temperatur på fire grader. Der skal være flere lufthuller i emballagen, før den er tilpasset stuetemperatur.
I galleriet over artiklen kan du se, hvordan du bedst opbevarer en række af de mest normale grøntsager.