Hvidhaj set nær populær ferie-ø

Det har længe været et rygte, men nu står det klart, at der er i hvert fald én hvidhaj i spanske farvande.

En hvidhaj er blevet set ud for den populære spanske ferieø Mallorca. Det er første gang i over 40 år, at en hvidhaj er blevet set i det område, skriver BBC. Foto: Handout/arkiv/Reuters
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvor skal du hen på ferie? Og så næste spørgsmål: Har du problemer med hajer i farvandet?

Så er Mallorca måske ikke stedet, du vil hen lige nu.

Her er en hvidhaj nemlig blev spottet i vandet ud for øen – for første gang i 40 år.

Der skriver BBC.

Det er forskere fra naturbeskyttelsesorganisationen Alnitak, der er stødt på den berygtede haj. En af dem var biolog og dokumentarist Fernando López-Mirones.

– Det har været et konstant rygte, men i mange år har vi ikke kunnet dokumentere deres tilstedeværelse, siger han ifølge BBC.

– Vi fulgte hajen tæt i næsten 70 minutter, hvor den blot var tre meter fra vores båd.

Hvidhajen er også den haj, der kaldes for ‘Dødens Gab’, skriver National Geographic.

Fem meter lang

Forskerne vurderer, at hajen, de fulgte fra båden, er cirka fem meter lang.

En hvidhaj kan veje op mod to ton, blive op til seks meter og svømme 64 kilometer i timen.

Den står på en liste over truede dyrearter, der ikke må jages.

Derfor har det vakt begejstring, at der nu er billeder af hajen i farvande, hvor den ellers normalt ikke er at finde.

Står bag flest angreb mod mennesker

Hvidhajen står for flest hajangreb mod mennesker, men ifølge organisationen The International Shark Attack File har hvidhajen kun dræbt 77 mennesker på verdensplan siden 1876.

Powered by Labrador CMS