Hver fjerde er skyldig: Stjæler du også fra din arbejdsplads?
Hver fjerde dansker har uberettiget taget ting fra deres arbejdsplads til privat brug
Hver fjerde har hapset småting fra ders arbejdsplads med hjem til privat brug. Det skriver BT på baggrund af en undersøgelse lavet af Yougov.
Det kan for eksempel være en kuglepen, men der er også sager med for eksempel kaffepulver.
Det beretter Anders Fugmann, der er chefkonsulent ved Dansk Industri. Han rådgiver til hverdag ledere i, hvordan de håndterer tyveri på arbejdspladsen. Han fortæller til BT, at der principielt ikke er nogen grænse, når man tager ting med sig hjem.
– Som udgangspunkt er der ingen bagatelgrænse, selvfølgelig kan der i den virkelige verden være ting, som arbejdsgiveren ikke ønsker at bruge tid på. Men som udgangspunkt er der ingen grænse. Jeg har siddet med sager, der drejer sig om ting ned til under 100 kroner, siger Anders Fugmann til BT.
I visse tilfælde kan det dog være berettiget at tage ting med hjem fra arbejdspladsen, hvis de for eksempel skal bruges til arbejdsopgaver derhjemme.