Hver fjerde dansker dør af denne sygdom: 440.000 er ramt – er du blandt dem?

Hvert år dør 12.063 danskere af hjertekarsygdomme. Mere end 440.000 danskere er ramt af sygdommen. Men den kan forebygges. Det kræver bare, at man ved, hvad der er op og ned på hjertekarsygdomme.

Det vigtigste, der er er at sige, er nok, at det er en sygdom, du bør tage alvorligt. Ethvert dødsfald kan til alle tider tilskrives et hjertestop. Vi kan ikke leve et normalt liv uden et fungerende hjerte.

Apotek.dk kalder hjertet for kroppens vitale blodpumpe. Det sender iltet blod ud til vævene. På den måde får cellerne næring. De kommer af med affaldsstoffer, der udskilles via nyrer, lunger og lever.

Et sundt hjerte er altså at foretrække, men mere end 440.000 danskere lever faktisk med en hjertekarsygdom. Begrebet dækker over lidelser i hjertet og/eller dets kar, og en af sygdommens primære årsager er åreforkalkning. Åreforkalkning fører til forsnævringer af pulsårene og risiko for blodprop i dit hjerte og din hjere.

Hjertekarsygdomme er en blandt mange folkesygdomme

Hjertekarsygdomme rammer så mange mennesker, at sygdommen som samlet hele kategoriseres som en folkesygdom. En folkesygdom er, som navnet antyder, en sygdom, der er meget udbredt blandt den danske befolknings medlemmer.

IfølgeDenstoredanske.dkkategoriseres sygdomme som folkesygdomme, når de forekommer særligt hyppigt i en befolkning, altså hos mindst én procent af befolkningen.

De sygdomme, der kaldes folkesygdomme, har ændret sig meget hen over årene. I 1800-tallet var tuberkulose, mæslinger og gigtfeber eksempler på sygdomme, der slet ikke er så udbredte i dag, som de var dengang. I dag tegnes der et andet billede af, hvad vi rammes af.

Med andre ord er folkesygdomme altså ikke statiske størrelser. De kan – og vil – ændre sig, som tiden går. Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2005 en rapport, hvor man kortlagde otte folkesygdomme.

De fleste danskere kommer til at stifte bekendtskab med en eller flere af disse sygdomme gennem livet. Enten på førstehånd eller gennem en pårørende.

50.000 rammes årligt

Ifølge Hjerteforeningen er mere end 440.000 danskere ramt af hjertekarsygdomme. Det er en stigning på 15% siden 2006. 50.000 danskere rammes hvert år af en hjerte-kar-sygdom, og det estimeres, at 475 børn årligt bliver født med en hjertefejl.

Antallet af danskere, der får hjertemedicin, er steget med cirka 20% fra 2006-2014. Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjertekarsygdom. Den mest udbredte hjertesygdom er åreforsnævring i hjertets kranspulsåre. 159.000 danskere lider af denne sygdom. Af disse har 53.000 haft en aktut blodprop i hjertet.

Hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdomme. Det er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark, og hvert år dør 12.063 danskere af sygdommen.

Antallet af dødsfald som følge af sygdommen er dog halveret fra 1995 til 2014. Man antager, at der i dag lever cirka 15.000 danskere med en medfødt hjertesygdom, et tal man forventer vil stige til 20.000 indenfor de næste 10 år.

Antallet af danskere, der lever med sygdommen, er steget med 15% siden 2006. Faldet i dødelighed forklares med en forebyggelsesindsats, der blandt andet har ført til mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen. En anden, stor faktor, er at man er blevet bedre til at behandle blodpropper.

Behandling

Hjertekarsygdomme kan behandles både medicinsk og kirurgisk. Medicinsk kan man tage blodpropsforebyggende medicin og kolesterolsænkende medicin. Også i øvrigt raske danskere – der har mange symptomer på hjerte-kar-sygdomme – kan få sådan medicin.

Kirurgisk kan man udvide et ramt kar med en ballon. Man kan også få renset pulsåren eller få udarbejdet en bypass-operation, hvor der sys omkørsler ind i kroppen, så blodet kan løbe forbi et forsnævret eller tilstoppet sted i dig.

Sygdommen kostede i 2014 godt 6.1 milliarder kroner i omkostninger til sygehusindlæggelser. De samlede medicinomkostninger for hjertekarsygdomme var i 2014 på 1.59 milliarder kroner.