Annonce
Hvem kender til disse helt specielle tyvekoster?
Hvis det ikke ligefrem er dine, kender du måske ejeren?
Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordøst i Haderslev, anholdt fredag 26. januar 2018 en mand som mistænkes for indbrud i privat beboelse og sommerhus.
Ved ransagning af mandens bil blev der fundet flere genstande, som politiet mener stammer fra indbrud.
Nu beder politikredsen offentligheden om hjælp.
Annonce
De genstande, der altså formodes at være tyvekoster, må høre til i den ende af skalaen, hvor der ikke kan findes mange lignende genstande i Danmark.
Du kan se dem i galleriet over artiklen. Der er tale om figurer, et armbånd og to ældre fotoalbum, der sandsynligvis har tilknytning til en eller anden form for slægtsforskning.
Annonce
Har du oplysninger i sagen – kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.