Hvad synes du skal være Danmarks nationalret?

Danskerne skal have en nationalret – og selv være med til at vælge den – mener fødevareminister Dan Jørgensen (S). Foto: Lars Svankjær.
Offentliggjort Sidst opdateret

Frikadeller, sildemad eller spaghetti med kødsovs? Danskerne skal have en nationalret – og selv være med til at vælge den – mener fødevareminister Dan Jørgensen (S), som i dag lancerede en landsdækkende konkurrence, der skal munde ud i kåringen af Danmarks nationalret.

»Kåringen er selvfølgelig det konkrete output, men det vigtige er at sætte fokus på, hvad der egentlig er dansk madkultur, maddannelse og madidentitet. Sætte fokus på de råvarer og traditioner vi har her i landet. Og det skal foregå ude i hverdagskøkkenerne, i kantiner og i institutioner. Overalt hvor man er sammen om mad,« siger ministeren.

Konkurrencen ventes at koste ca. 700.000 kr., der tages fra en pulje i ministeriet afsat på årets finanslov. Pengene går blandt andet til at aflønne otte kokke, som ud fra forslag fra borgerne skal udvikle de opskrifter, der skal konkurrere om titlen. Desuden vil der blive annonceret på sociale medier for at få danskerne inddraget.

Nationalretten bliver kåret i slutningen af november, og hermed føjer Dan Jørgensen en konkret dimension til den »madrevolution«, som han tog hul på i sommer, da han gik til verbalt angreb på usund mad, fastfood og måltider foran fjernsynet og samtidig opfordrede forbrugerne til at købe dansk. Alt sammen et forsøg på at få indledt en vigtig debat om, hvad vi alle sammen putter i munden – og det er også meningen med konkurrencen, der gerne skal inspirere folk i madlavningen, lyder det.

»Kokkene vil jo vise danskerne, hvordan man kan genopfinde gamle, danske retter. De vil minde folk om noget af det, man har glemt, og demonstrere, hvordan man kan lave det både nemt, billigt og af råvarer, der er til at få fat i,« siger ministeren.

Venstre og Dansk Folkeparti spiser ideen

Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, kalder ideen »sjov« og bifalder alt, hvad der kan være med til at sætte fokus på den høje kvalitet i danske fødevarer. Men det er afgørende, at der ikke følger løftede pegefingre med konkurrencen, mener Erling Bonnesen:

»Vores smagsløg er nu engang forskellige, og jeg tror, at hver borger har sine favoritretter. Det skal vi som politikere ikke gøre os til dommere over, så jeg siger klart nej til ministerdiktater, men klart ja til bedst mulige oplysning og vejledning. Borgerne skal have fuld frihed til selv at vælge, hvad der skal i indkøbskurven og på tallerkenen, og om man vil lave spaghetti med kødsovs den ene dag og frikadeller den anden,« siger fødevareordføreren.

Også Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen, ser ministerens initiativ som en positiv og pædagogisk måde at få danskerne til at diskutere madkultur på.

»Her får man en dialog om mad på et andet grundlag, fordi vi skal til at diskutere, hvad vi egentlig godt kan lide at spise. Og det er da langt bedre end den formynderiske pegefinger, som ministeren løftede hele sommeren, hvor folk fik at vide, hvad de ikke måtte spise,« siger ordføreren.

René Christensen vil ikke blive overrasket, hvis spaghetti med kødsovs ender højt på listen – og det gør ikke noget, for det kan man sagtens lave af mange »gode og friske danske råvarer«, siger han.

Ifølge fødevareministeren skal konkurrencen bidrage til at gøre det nye nordiske køkkken til »et folkeprojekt«. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fra Food Future, der bl.a. forsker i danskernes madvaner og fødevareforbrug, vurderer, at tankerne fra det nye nordiske køkken allerede er i gang med at brede sig fra eliten til den brede befolkning.

»Det begynder at rykke, og det har ramt masserne. Vi kan se konceptet i supermarkederne, hvor der eksempelvis bliver solgt nordiske kerneboller, og alle kokkeprogrammer på TV henviser til det. Men derfra og så til, at der rent faktisk kommer meget mere nordisk kål, hindbær og grød på bordet ude i hjemmene, er der et stykke vej,« siger hun.

Og selv om ministerens initiativ kan få danskerne til at reflektere mere over, hvad de spiser, kan man ikke forvente fundamentale ændringer fra den ene dag til den anden – og der er samtidig en grænse for, hvor meget nyt nordisk køkken danskerne kan tage til sig i den daglige madlavning, understreger Birthe Linddal.

»Folk kommer næppe til at spise mange grannåle derhjemme, og bedre smager ramsløg jo heller ikke. Men som med så mange andre diæter tager man det, man kan bruge. Man kan ikke transformere den danske madkultur over night, men over et par årtier er det muligt,« siger hun.

Den bornholmske kok Mikkel Marschall, der blandt andet er tidligere køkkenchef på toprestauranten Kadeau og står bag konkurrencen »Sol over Gudhjem«, hvor kokke dyster i brugen af lokale fødevarer, er en af de kokke, der skal udvikle retter til konkurrencen. Han håber at kunne få danskerne til i højere grad at kaste sig over råvarer, de måske ikke bruger så meget i dag.

»I husholdningen er rødbeder, eksempelvis, måske ikke den mest sexede grøntsag, men jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere folk og komme med bud på, hvordan man kan bruge rødbeder på en ny måde. Det kan også være broccoli, som folk måske ikke har så mange ideer til, hvordan de bruger i det daglige,« siger han og understreger, at man sagtens kan sætte et nyt moderne twist på den gammeldags danske mad.

»Alle de her ting, man kender fra sin mormor, det kan man godt lave på en anden måde uden alt for megen fløde i sovsen,« siger han.

Minister advarer imod importvaner

Fødevareministeren ærgrer sig over, at danskerne i hans optik har glemt nogle af de traditionelle danske retter og har udskiftet mange danske råvarer med importvarer.

»Vi skal ikke holde op med at spise italiensk eller kinesisk, men det er da et paradoks, at folk flyver fra New York for at spise dansk mad i København, mens spaghetti bolognese er det, vi spiser mest af herhjemme,« siger Dan Jørgensen.

Hvad nu hvis danskerne ender med at pege på spaghetti bolognese som det, der skal være Danmarks nationalret?

»Jeg tror ikke, at vi ender dér. Det er danskernes stemmer, der skal afgøre det, og jeg tror i virkeligheden, at danskerne er stolte af vores traditioner og madkultur. Men jeg er åben, og så må vi se, hvor processen ender.«

Hvad vil du selv stemme på?

»Nu vil jeg ikke foregribe begivenhedernes gang, men jeg er for eksempel ret vild med en nystegt rødspætte med nye danske kartofler og lidt persille henover. Det er virkelig lækkert.«

Powered by Labrador CMS