Hvad siger dit navn om dig?

Ved du, hvad dit fornavn siger om dig? Foto: Iris/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Danske singler dømmer hinanden på fornavnet, viser ny undersøgelse

Har du også oplevet, at du dømmer folk en lille smule på deres fornavn? De fleste singler, der har prøvet online dating, kan nok nikke genkendende til det fænomen.

Partnermedniveau har fortaget en stor undersøgelse blandt cirka 50,000 brugere. De har undersøgt singlernes fornavne og deres tilknytning til udseende, sans for humor og loyalitet.

Det viser sig, at Kristoffer og Josefine er de mest attraktive fornavne blandt det danske single-marked, lyder det i en pressemeddelelse.

Natascha og Philip har den bedste sans for humor.

De mest loyale singler hedder Sisse og Carl.

Navn fortæller noget om vores valg i livet

Forskeren John Waggoner fra Bloomberg University of Pennsylvania har udtalt

– Det navn, du giver dit barn, afspejler, hvilken kultur personen er opvokset i.

Navne har været knyttet til mange livsvalg, heriblandt hvilken slags arbejde folk har, og hvordan de donerer til velgørenhed.

Tidligere undersøgelser har vist, at de navne, folk vælger at give deres børn, varierer efter deres socio-økonomiske status og uddannelsesniveau. Waggoner og hans kolleger undrede sig over, om folks fornavne virkelig påvirker, hvad andre forventer af dem.

Lod studerende bedømme ud fra navn

Forskerne bad en gruppe på 89 studerende (cirka halvdelen af dem var potentielle lærere) gætte og bedømme på en skala fra 1 til 10, hvordan de troede, en studerende med et bestemt fornavn ville præstere fagligt.

Deltagerne havde en tendens til at dømme de personer med fornavne, de associerede med mødre, der har en lavere uddannelse og socioøkonomisk status, hårdere end andre, der havde navne, der normalt tænkes som højere status.

Ud fra denne undersøgelse, kunne de konkludere, at navne har en effekt på hvordan vi opfatter, og hvad vi forventer af et andet menneske.

Top fem over navne

partnermedniveau har bedt singlerne om at vurdere deres egen attraktivitet, på en skala fra 0-7. Disse navne er baseret på de danske singler, der rangeret højest på skalaen:

Kvinder:

1. Josefine

2. Isabella

3. Amalie

4. Sofia

5. Sille

Mænd:

1. Kristoffer

2. Oliver

3. Adam

4. Johan

6. Benjamin

Powered by Labrador CMS