Hvad ser du af porno? Ansøger krænket af samtale

Citathistorie: Radio Loud.

– I nogle af de spørgsmål, jeg blev stillet, blev jeg bedt om at beskrive mine seksuelle oplevelser – om der var tale om blowjobs eller penetration. Det var virkeligt ubehageligt for mig at fortælle om, ikke mindst til en fremmed.

Sådan fortæller John, der søger asyl i Danmark om sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen. ”John” optræder her anonymt, da hans sag netop er blevet afvist af Udlændingestyrelsen og snart skal tages op i Flygtningenævnet. Hans identitet er redaktionen bekendt. John er tiltrukket af personer af det samme køn, men kommer fra et land, hvor det er ulovligt at være homoseksuel. Derfor søger han nu asyl i Danmark.

Det er ikke unormalt, at personer i samme situtation som John bliver spurgt ind til deres sexliv. LGBT Asylum har været bisiddere i over 400 asylsager, hvor de ofte oplever at asylansøgeren bliver stillet invasive spørgsmål af seksuel karakter. Dét fortæller Maria Kortenbach, talsperson for LGBT Asylum til Radio Loud.

– Asylansøgerne er enormt chokerede over spørgsmålene og har svært ved at forholde sig til dem. Derfor svarer de ofte afvigende på spørgsmålet, fordi det bliver alt for invasivt, privat og grænseoverskridende – og sådan en ting, kan så blive tillagt negativ værdi i vurderingen af deres asylsag.

Bryder med menneskerettigheder

Når man stiller intime spørgsmål til asylansøgernes seksuelle oplevelser, kan det i nogle tilfælde kaldes nedværdigende behandling. Dét fortæller Jesper Lindholm, lektor og Ph.d. i folkeret, menneskerettigheder og asyl ved Aalborg Universitet.

– Hvis de rent faktisk stiller de her spørgsmål under asylproceduren, kan man sige, at det kan være en krænkelse mod menneskerettighederne. Man kan selv forestille sig om man havde lyst til at svare på et spørgsmål om, hvordan man sidst havde sex. Det kan simpelthen være modstridende med retten til privatliv.”

• Opgør på vej: Skal vi gøre som Danmark?
• Egon Olsens fængsel skal sælges

I løbet af asylprocessen må Udlændingestyrelsen gerne stille spørgsmål til asylansøgerens seksualitet, men der er altså en grænse, fortæller Jesper Lindholm til Radio Loud

– Man må gerne bede vedkommende om at oplyse sin sag, som det hedder i Danmark. Efter udlændingeloven skal man kunne påvise, at man faktisk er i risiko for forfølgelse. Derfor skal man selvfølgelig besvare spørgsmål af mere generel karakter. Men man skal altså ikke acceptere spørgsmål om, hvordan man sidst har haft sex, hvornår man sidst har haft sex og hvor mange partnere, man har haft.”

Maria Kortenbach, der er talsperson for LGBT Asylum efterlyser en større viden om, hvad det egentlig betyder at være homoseksuel. Hun mener ikke, at en seksuel praksis nødvendigvis er afslørende for, om en asylansøger lyver om sin seksualitet. Derudover skal man huske, at flygtningene ofte har skulle skjule deres seksuelle orientering hele deres liv. Dét har også en effekt på den måde, asylansøgerne kan svare på de grænseoverskridende spørgsmål, siger hun til Radio Loud

– De her mennesker kommer fra lande, hvor deres overlevelse har været afhængig af, at de har skjult deres seksuelle orientering. Derfor har man sjældent erfaring med at tale højt og åbent om sin seksualitet og sin seksuelle praksis ikke mindst. Man har sandsynligvis også rigtigt svært ved at fortælle de her ting til myndighedspersoner, som jo ofte har været en del i den forfølgelse, man er flygtet fra.

Troede ikke på homoseksualitet

John, der lige nu befinder sig på et flygtningecenter her i landet, venter blot på om hans sag bliver omstødt i Flygtningenævnet. Han fortæller, at den person, der interviewede ham, ikke troede på, at han var homoseksuel, da han engang har haft sex med en pige. Ifølge en rapport fra University of Essex er han ikke alene med denne oplevelse – omtrent en tredjedel af alle LGBT+-asylansøgere bliver afvist, fordi intervieweren ikke troede på asylansøgeren var af den seksuelle orientering, som vedkommende påstod. Men ifølge John er det ikke en mulighed for ham at blive sendt hjem igen, fortæller han til Radio Loud.

– Jeg kan på ingen måde tage tilbage, da mit liv er på spil. Jeg vil blive sendt i fængsel i mit hjemland. Jeg vil blive banket i min hjemby, for dér hvor jeg kommer fra, tror de, at homoseksualitet er ondt. Mit liv vil uden tvivl være i fare for forfølgelse og i værste tilfælde vil jeg blive slået ihjel.

Hvis dét John påstår sker i hans hjemland passer, så fortæller Jesper Lindholm, at det er under alt kritik at sende ham hjem igen.

– Man skal huske på, at hvis man hjemsender en asylansøger, som i virkeligheden bliver forfulgt – så har man forbudt sig mod sine internationale forpligtelser.

I et skriftligt svar på kritikken skriver Udlændingestyrelsen til Radio Loud, at den ikke kan genkende detaljerne i LGBT Asylums kritik.

“Det er meget forståeligt, at det kan opleves ubehageligt at skulle forklare detaljeret om personlige forhold. Men vores opgave er at hjælpe ansøgeren med at få alt det frem, der kan oplyse vedkommendes sag. Det grundlæggende hensyn er, at vi skal træffe den korrekte afgørelse, og det indebærer, at vi må spørge ekstra nøje ind til forhold, der fremstår uklare, for at få dem belyst. Det har vi pligt til, for de uklarheder kunne dække over relevante oplysninger for ansøgerens sag.”