Hvad gør man når gæren gærer før tid?

Procedurer er til for at blive overholdt og efterkontrolleret, og sidstnævnte er netop det, Miljøstyrelsen er gået igang med, efter at Miljøstyrelsen med to måneders forsinkelse blev informeret om, at en dansk virksomhed, på dansk grund, havde skyllet genetisk modificeret gær ud i en kloak – netop uden at kontakte Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen undersøger nu, hvorfor der gik to måneder, fra gæren blev skyllet ud, til Miljøstyrelsen blev informeret herom, og alt det kan man læse mere om i en pressemeddelelse udsendt af selvsamme styrelse.

• Bekymrende fund: Drikkevand undersøges nu
• Dømt for ulvedrab: 67-årig skal igen i retten

Læser man pressemeddelelsen, kan det dog være, at der dukker flere spørgsmål op end svar, da man i pressemeddelelsen hverken kommer ind på, hvorfra de omtalte gærceller slap ud, hvornår det skete, og hvorfor det på nogen måde er et område, man arbejder med hos Miljøstyrelsen.

Newsbreak.dk har undersøgt sagen og været i kontakt med Miljøstyrelsen for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, og sammenholder man pressemeddelelsens indhold med de oplysninger, Newsbreak.dk har fået fra Miljøstyrelsen, begynder historien at give lidt bedre mening.

Tanken bristede

Hvis en virksomhed skyller helt almindeligt husholdningsgær ud i et afløb, behøver virksomheden ikke kontakte Miljøstyrelsen. Hvis virksomheden derimod gør det samme med genmodificeret husholdningsgær, er det en helt anden snak. I Danmark skal virksomheder have tilladelser til at foretage sådanne forsøg, med genmodificering af gær, dyr eller bakterier, og en af de tilladelser får man hos Miljøstyrelsen.

Det betyder, at Miljøstyrelsen skal informeres, hvis det undersøgte objekt så at sige slipper ud i det fri, uanset om der er tale en genmodificeret mus, genmodificeret gær eller en genmodificeret bakterie.

I denne konkrete sag, Miljøstyrelsen omtaler i en pressemeddelelse, arbejdede en dansk virksomhed altså med genmodificeret gær, og Miljøstyrelsen er blevet oplyst om, at der var hældt gærekstrakt på en tank, der stod placeret på en udendørs plads, og at der til denne tank var koblet et køleanlæg. Det omtalte anlæg brød sammen, gæren blev aktiv, voksede sig større, og så bristede tanken.

Gæren piblede ud på jorden, det blev opdaget, og gæren blev spulet væk, ned i et afløb, videre ud til et spildevansanlæg i Gladsaxe Kommune, og videre herfra ud i Øresund. Gæren blev spulet væk 20. februar, og hvorfor Miljøstyrelsen først blev orienteret om det to måneder senere, det prøver Miljøstyrelsen og virksomheden i fællesskab at finde ud af.

Det var ikke farligt

Hos Miljøstyrelsen har man undersøgt sagen, og man ved, at udslippet ikke får konsekvenser for natur, miljø og sundhed. Der har ikke været noget farligt forbundet med gærudslippet, men hos Miljøstyrelsen oplyser man også, at et sådant udslip i teorien kan være farligt.

I udgangspunktet er det sådan, at genmodificeret gær, eller en genmodificeret mus for den sags skyld, ikke kan overleve i dansk natur. Men sker det en dag, at der bliver udviklet en genmodificeret bakterie, der kan klare sig i naturen, så er det pludselig en anden snak.

Det er derfor, man hos Miljøstyrelsen stiller krav om, hvad virksomheder skal gøre, og ikke skal gøre, når de arbejder med genmodificering. I denne konkrete sag skal man altså finde ud af, hvorfor der gik to måneder fra udslippet. til Miljøstyrelsen blev kontaktet, uanset at der var tale om ufarligt gær, der blev skyllet ud i en kloak.

I Danmark kan man altså være forsikret om, at virksomheder skal have lov til at arbejde med genmodificering, og går der noget galt, skal de kontakte Miljøstyrelsen, og i fremtiden kan man som virksomhed altså sige sig selv, at kontakten skal foretages tidligere end to måneder efter udslippet.