Hvad går tilvalgsordningen ud på?

Hvad går tilvalgsordningen ud på?

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Et flertal i Folketinget ønsker at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning, så Folketinget fremover kan vælge, hvilke retsakter på retsområdet vi ønsker at deltage i.

Ja-partierne Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, SF og de Konservative indgik 17. marts en aftale om, at Danmark i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen tilslutter sig 22 eksisterende retsakter.

Retsakter vedrørende det strafferetlige og politimæssige samarbejde tæller direktiverne om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, om den europæiske beskyttelsesordre, og seksuelt misbrug af børn, om cyberkriminalitet, markedsmisbrug og falskmøntneri samt forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre.

Retsakter vedrørende det civilretlige område omhandler forordningerne om konkurs, bevisoptagelse, betalingspåkrav, småkrav, kontosikring, bilaterale aftaler om lovvalgsregler, arveret, underholdningspligt, bilaterale familieretlige aftaler, forældreansvar og skilsmisse, indførelse af et europæisk tvangsfuldbydelsesdokument for ubestridte krav, lovvalg både inden og uden for konkrakt samt mæglingsdirektivet.

Derimod ønsker ja-partierne ikke at tilslutte sig ti andre eksisterende retsakter, der blandt andet tæller fælles asylpolitik.

Kilde: 3december.dk og EU-Oplysningen.

Powered by Labrador CMS