Hvad er klokken lige nu?

Ja, hvad er klokken? Det er et spørgsmål, der ofte stilles - ikke bare i virkeligheden og dagligdagen, men også på nettet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvad er klokken? Har du tiden? Hvad viser dit ur? Kært barn har mange navne.

Men vidste du, at der er et hav af Google-søgninger på netop ‘hvad er klokken’?

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det må siges at være en af de søgninger, hvor svaret ofte ikke er lig med det foregående.

I Danmark bruges 24-timers inddelingen af døgnets timer, omend (blandt andet) klokken 15.10 ofte i daglig tale omtales som ’10 minutter over tre’.

Skriver du ordene i Google dukker der flere sider op, hvor du kan få svaret – lige på minuttet, om vi så må sige.

Hvad er klokken i Danmark når den er 6 i England?

Kloden er inddelt i 24 forskellige tidszoner med 15 graders mellemrum. Nulmeridianen går gennem Greenwich i England. Den kaldes for Greenwich Mean Time (GMT. Kaldes også Universal Time, Coordinated/UTC). Danmarks ligger i den tidszone, der kaldes GMT +1.

Det betyder, at når klokken i England er 6 er den altså 7 i Danmark.

Modsat Greenwich – altså på den anden side af jorden – findes datolinjen. Den går gennem Stillehavet. Det betyder, at de lande, der ligger vest for datolinjen er her,  hvor nytåret kan skydes ind før alle andre steder.

Hvad er klokken så på polerne?

Ifølge Illustreret Videnskab snævrer zonernes bredde ind jo tættere, man kommer på de to poler.

“På selve de geografiske poler løber tidszonerne sammen i ét punkt, og det gør det umuligt at definere, hvad klokken er”, skriver Illustreret Videnskab.

Det betyder, ifølge bladet, at opholder man sig på en af polerne, kan man stille sit ur, som man vil.

Bladet fortæller videre, at det dog løses ved, at nogle stiller uret efter GMT – andre efter det sted, man har mest kontakt med.

Ifølge Wikipedia vedtog Danmark i 1893 at tiltræde det internationale tidszonesystem fra 1. januar 1894.

I Danmark benytter vi os af sommertid og vintertid. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Ikke alle er lige vilde med en opdeling af sommer og vinter – rent tidsmæssigt.

Det kan du læse mere om HER.

Og for at svare på spørgsmålet, så er klokken 15.44.10… nej 16.11.14… øh, nej, klokken den er nu…

Powered by Labrador CMS