Annonce
Hvad er domsmænd og nævninge?
Du kan også blive domsmand eller nævning.
Domsmænd og nævninge. Du har sikkert hørt de to ord. Men hvad dækker de præcist over?
Det kan du få svaret på her.
Annonce
I Danmark er der cirka 10.000 domsmænd og nævninge – såkaldte lægdommere.
De er med til at dømme i en række straffesager og er på en række punkter ligestillede med de juridiske dommer. Det betyder også, de har samme ansvar over for de afgørelser, de træffer.
At være domsmand eller nævning er et borgerligt ombud, hvilket betyder, at man er forpligtet til at virke som sådan, hvis man bliver udtaget.
Annonce
Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer.
Domsmænd
Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer.
Om man er det ene eller det andet afhænger af, hvilken type straffesag der er tale om.
Domsmænd hjælper rettens dommere med at dømme i de straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og hvor anklageren kræver fængselsstraf.
I byretten medvirker der to domsmænd og én dommer i hver sag. I landsretten medvirker der tredomsmænd og tre dommere.
Domsmænd er med til at afgøre både skyld og straf og har den samme indflydelse på afgørelsen som rettens dommere. De fleste sager varer en halv til en hel dag, men nogle sager kan vare mange
dage.
Domsmænd får et honorar for hver dag, de er i retten. Normalt vil de på et år blive indkaldt 4-5 gange. De domsmænd, der har et arbejde, har krav på at få fri til møderne i retten
Nævninge
I straffesager, som for eksempel handler om drab, drabsforsøg eller røveri, og hvor anklageren kræver fængsel i mindst fire år, medvirker der nævninge. I nævningesager i byretten er der seks nævninge og tre juridiske dommere.
I landsretten er der ni nævninge og tre dommere. Når alle beviserne er blevet fremlagt i retten, sætter nævningene og dommerne sig sammen og drøfter om tiltalte er skyldig.
Skyldkendelsen bliver så læst op i retten. Derefter beslutter de i fællesskab, hvad straffen skal være.
Nævningene må først tale med dommerne, når alle beviserne er blevet fremlagt. Nævningene må gerne tale med .hinanden i pauserne undervejs.
Kommunerne bestemmer
Domsmænd og nævninge er altså den samme gruppe personer.
Alle kommuner sammensætter hvert fjerde år en liste med et antal mulige domsmænd, som de vælger blandt kommunens borgere.
Kommunerne afgør selv, hvordan de udvælger borgerne til listen.
Man kan henvende sig til sin kommune, hvis man gerne vil vide, hvordan man kan komme på listen.
Hvem kan blive domsmænd og nævninge?
For at blive lægdommer skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret.
Alle lægdommere bliver registreret i Det Centrale Rettighedsregister, og retten vil få besked, hvis du i løbet af perioden på de fire år bliver sigtet for en alvorlig forbrydelse.
Hvis du fylder 70 år inden for de kommende fire år, kan du ikke blive lægdommer. Det samme gælder, hvis du på grund af åndelig eller legemlig svagelighed, herunder tunghørhed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at følge med i, hvad der bliver sagt i retten.
Man kan ikke udtages, hvis man for eksempel er ansat ved politiet, er advokat eller fængselsbetjent.
Honorar til domsmænd og nævninge
Honoraret for at være lægdommer er i dag på 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet.
Kontakt kommunen
Hvis du er interesseret i at blive nævning eller domsmand, skal du kontakte din kommune for at få nærmere information om, hvordan du optages på kommunens grundliste.
Du kan se mere på Domstol.dk.
Kilde: Domstol.dk.
