Hvad er bipolar lidelse?
Bipolar lidelse kan ramme alle og have store personlige konsekvenser. Bliv klogere på sygdommen her.
Bipolar… Du har måske hørt ordet flere gange – og ofte (især i amerikanske film) i forbindelse med forfærdelige forbrydelser.
Men hvad er bipolar?
Det kan du få svaret på her.
Det fulde navn på sygdommen er bipolar affektiv lidelse. Som ordet antyder, så er der tale om to (bi) poler (polar).
Det er en psykisk sygdom, hvor der er svingninger (periodevis) i stemningslejet. Altså både i manisk og depressiv retning. Sygdommen hed da også førhen ‘manio depressiv’.
(I april gik sangerinden Mariah Carey ud og fortalte, hun led af bipolar lidelse – hvilket en del store kunstnere lider af. Eksempler på det kan du se i galleriet over artiklen).
Man skal have mindst to sygdomsepisoder for at få diagnosen. Den ene af de skal være en mani, hypomani eller blandingstilstand.
Der kan – teoretisk – være lige så mange udgaver af sygdommen, som personer, der lider af den.
Opdeles i to grupper
Bipolar lidelse dele op i to grupper: Bipolar lidelse type I og bipolar lidelse type II.
Ved type I optræder der manier i perioderne, ved type II i stedet hypomanier og depressioner.
Mani
Mani kan vise sig ved både unaturlighed opstemthed eller/og vrede og irritabilitet. Derudover har en person i mani også en høj grad af selvfølelse, ligesom personen er fyldt med ideer, taler hurtig og er rastløs. Personer i mani kan også tabe kontrollen og for eksempel have et stort pengeforbrug, større seksuel appetit og misbrug.
Hypomani er den lette udgave af mani, hvor man også bliver opstemt og føler, man har overskud, øget selvtillid, energi og velvære. Søvn bliver også nedprioriteret.
Her kan personer med sygdommen også få ‘noget fra hånden’.
I to programmer (Jeg savner min sygdom) følger DR 31-årige Peter Hagelund, der er bipolar. Han er medicineret, hvilket betyder, der er styr på hans manier. De tilstande savner programmets hovedperson dog. Du kan se programmerne HER.
Depression
Depressionen i en bipolar lidelse afviger ikke fra den depression, der står alene. (Unipolar depression).
Depression er kendetegnet ved blandt andet nedtrykthed og nedsat energi. Den går ud over søvn, appetit, hukommelse og koncentration. Også selvtilliden får et knæk, ligesom der også kan forekomme direkte selvmordstanker.
Ved en blandingstilstand optræder manien og depressionen på samme tid, eller der skiftes hurtigt mellem de to tilstande. Her bliver selvmordsrisikoen forøget.
Syg i årevis – uden det opdages
Normalt optræder bipolar lidelse i den sene ungdom – der går dog ofte mange år fra de første episoder til sygdommen diagnosticeres.
Ifølge Depressionsforeningen bliver blandingstilstande og hypomanier tit overset – og det resulterer i, at personer med bipolar lidelse ofte diagnosticeres med ‘depression’.
Behandles på flere fronter
Man behandler bipolar lidelse ved at behandle den enkelte sygdomsperiode og ved forebyggelse. Ved svære tilfælde kan det kræve indlæggelse.
Bipolar lidelse behandles med medicin, men stabil livsførelse er også vigtigt for at undgå nye sygdomsepisoder.
Nogle personer med (behandlet) bipolar lidelse kan fungere på lige fod med alle andre, nogle er så påvirkede, at det er umuligt at udfylde en ‘normal’ jobfunktion’. Endnu andre får tilkendt førtidspension.
Som studerende har du – som diagnosticeret og SU-berettiget – mulighed for at søge om såkaldt ‘handicap-tillæg’.
Man skal selv gøre noget
Man skal helst undgå for meget alkohol og motion kan også være en vigtig faktor – regelmæssig – og rigelig – søvn er dog nærmest alfa og omega.
Personer med bipolar lidelse skal helst undgå at blive stresset. Det kan for nogle være en eksamen, en flytning, skilsmisse eller nyt job.
Derudover kan man udvide behandlingen med psykoedukation, hvor man lærer patienterne (og eventuelt pårørende) om sygdommen, behandling og forebyggelse. Også samtaleterapi kan indgå i behandlingen.
Sundt og regelmæssigt liv
Det er vigtigt at man tager medicinen, undgår for meget alkohol og lever et sundt liv med regelmæssig søvn og motion. Man skal passe ekstra på med at udfordre sig selv i de sårbare perioder. Deltagelse i psykoedukationsgrupper (se ovenfor) har god virkning.
Det anslås, at sygdommen rammer 2-3 procent af befolkningen – og er lige udbredt hos mænd og kvinder.
Sygdommen kan have store personlige konsekvenser, både sociale, økonomisk og arbejdsmæssige. Selvmordsrisikoen er på 10-15 procent.
Findes sygdommen blandt nærtbeslægtede, øges risikoen for at udvikle sygdommen med mindst en faktor 10 i forhold til befolkningen i almindelighed, oplyser Depressionsforeningen.
Lær mere om bipolar lidelse
Psykiatrien i Region Midtjylland har på sin hjemmeside to videoer med personer, der fortæller om at leve med sygdommen.
Kilder: Depressionsforeningen, Sundhed.dk, Region Midtjylland.