Husk det nu: Sommertiden slutter i nat

I nat slutter sommertiden og vi vender tilbage til normaltid. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

I nat slutter sommertiden og vi vender tilbage til normaltid.

Når klokken i nat slår tre, så slutter sommertiden. Her skal uret stilles en time tilbage til klokken to.

Formålet med sommertid er blandt andet at spare energi til belysning ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen, hvor de fleste mennesker er aktive.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.

Sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Kilde: Wikipedia.

Powered by Labrador CMS