Hundredevis af fugle døde på dansk ø

På Læsø er hundredevis af fugle døde. Men ingen ved, hvad de er døde af.

På Læsø er hundrede vis af vildfugle døde. Men hverken Naturstyrelsen eller Fødevarestyrelsen kender dødsårsagen. Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Der udspiller sig lidt at et mysterium på Læsø for tiden. Det skyldes, at øen har været plaget af en lang række dødsfald blandt fugle.

Faktisk har hundredevis af fugle på øen mistet livet, men der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad årsagen til deres død er. Det skriver Ekstrabladet.

Mystisk død

De døde fugle vækker undren, men en søgen efter dødsårsagen, har kun gjort den undren endnu større.

– Det er noget tid siden, men vi fandt en række døde fugle på øen, og vi havde ingen forklaring på det. Det har vi stadig ikke. De er blevet undersøgt for fugleinfluenza, men det var det ikke, siger Mogens Sonne Hansen, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen, til Ekstrabladet.

Han forklarer, at det hovedsageligt er havfugle og ænder, der i hobetal er døde.

Fødevarestyrelsen, der håndterer sagen, kan heller ikke komme med et svar på, hvad årsagen er til de mange døde fugle.

Fugleinfluenza hærgede

Det er kun knap halvandet år siden, at der blev konstateret et tilfælde af fugleinfluenza i Danmark. Men i 2020 hærger fugleinfluenzaen stadig, hvor den i januar blev konstateret på et tjekkisk landbrug. Her var flere myndigheder bekymret for, om sygdommen ville sprede sig.

Da Danmark først stiftede bekendtskab med fugleinfluenza var det særligt vildtfugle, ligesom dem på Læsø, der blev ramt af sygdommen.

På daværende tidspunkt og mange gange siden, er det blevet understreget, at mennesker ikke kan blive smittet med fugleinfluenza. Dog lyder rådet fra Fødevarestyrelsen altid på, at man ikke skal røre ved fuglene, hvis du finder flere døde fugle på samme sted.

Powered by Labrador CMS