Hunde-playlisten: Her er din hunds yndlingsmusik

Forskerne har nu fundet ud af, hvilke genrer vores firbenede venner helst vil høre.

Hørebøfferne er nok ikke nødvendige. Men det viser sig, at alle hunde har forskellig musiksmag – ligesom menneskerArkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du nogensinde har tænkt over, hvilken musik vores behårede men bedårende firbenede venner er størst fan af, så er svaret endelig kommet.

Ifølge en ny undersøgelse kan hunde nemlig bedst lide reggae eller blød rock over andre genrer. Men undersøgelsen viser også noget andet. Nemlig at musik påvirker hundes opførsel. Det skriver BBC.

Forskerne spillede en bred vifte af musik i forskellige genrer overfor hundene i en kennel i Dumbarton i Skotland. De kunne herefter vurdere ændringer i hundenes psyke og opførsel afhængig af musikgenren. Professor Neil Evans siger, at den mest positive ændring i opførsel kom, når der blev spillet reggae eller blød rock.

Men selvom de to genrer havde en general positiv virkning på hundene, viser undersøgelsen, at hver hund havde sin egen musiksmag.

– Samlet set var reaktionen på forskellige genrer blandet. Det åbner op for muligheden for, at – ligesom mennesker – har hunde deres egen musiksmag, siger Evans.

Hver hund har sin smag

Det er det skotske SPA (en velgørenhedsorganisation for dyrevelfærd) sammen med Glasgows universitet, der står bag undersøgelsen. Hundene fik afspillet fem forskellige genrer: blød rock, Motown, pop, reggae og klassisk.

Ifølge undersøgelsen brugte hundene væsentligt mindre tid på at stå og derimod væsentligt mere tid på at ligge, når musikken spillede uanset genren.

Ved at måle hundenes puls, siger forskerne, at der kan ses et fald i stressniveauet hos hundene, når musikken spillede – specielt når det var blød rock eller reggae.

– Vi var ivrige efter at undersøge, hvilken betydning det ville have at afspille forskellige genrer, siger Amy Bowmand, der er ph.d. studerende, og fortsætter:

– Det var tydeligt, at de ændringer i psyke og opførsel, som vi noterede, blev ved så længe hundene blev udsat for en lang række type musik.

Det skotske SPCA oplyser, det nu vil investere i lydsystemer i alle deres kenneler. Gilly Mendes Ferreora, der er en del af organisationen, siger, at to af deres kenneler allerede kan spille musik. Det er dem i Glasgow og Edinburgh. Men snart vil det være ændret.

– I fremtiden vil enhver kennel kunne tilbyde vores firbenede venner en hunde-godkendt playliste, med muligheden for at udvide vores forskning til andre de arter, som vi også passer, siger hun.

Powered by Labrador CMS