Hund spiller død: Skræmmer sin bedste ven fra vid og sans
Hunden Jack har lært, hvordan han skræmmer sin bedste ven Archie til døde. Nemlig ved selv at spille død.
Det er da meget normalt, at en hund spiller død, ikke? Hundens bedste ven Archie synes nu ikke, det var et fedt trick. Han troede nemlig, han havde mistet sin bedste ven.
Det er ikke altid lige nemt at være bedste venner, spørg bare hunden Archie. Vi ville alle flippe ud, hvis vi fandt vores bedste ven liggende død. Det lærte hunden Archie på den hårde måde. Hans bedste ven Jack spillede nemlig så overbevisende død, at den stakkels hund, flippede helt ud.
Det sjove optrin er blevet fanget af hundenes ejer Sam, der har optaget optrinnet på video og lagt det op på Twitter.
Selvom de fleste har set, når en hund spiller død, så var Jack alligevel så stille, at flere på Twitter blev bekymret for, om hunden rent faktisk var død. Sam blev ligefrem nødt til at berolige de urolige twittere-brugere.
– Jeg lover, at han er i live og har det godt, svarede Sam på en af kommentarerne.
I en anden kommentar skrev Sam, at det lykkedes for Jack at spille død i hele 30 minutter. Noget der må have været hårdt for stakkels Archie.
Jack has discovered that by playing dead he can scare the shit out of Archie. pic.twitter.com/IE98Ir1HKl
— 𝒮𝒶𝓂✍🏼 (@sam_mhull) October 3, 2016
Ville du have hoppet på tricket? Se videoen og bedøm selv hvor overbevisende Jack er.