Hun gør det igen

Efter seks år er Rihanna tilbage med ny musik

Offentliggjort Sidst opdateret

Rihanna gør det igen. Hun overrasker med endnu en ny sang i anledning af, at filmen 'Black Panther: Wakanda Forever' har premiere. 

Sangstjernen har netop udgivet singlen  'Born Again', som er et soundtrack til filmen. 

Det samme er singlen 'Lift Me Up', som udkom for to uger siden - hele seks år efter Rihanna udgav sit seneste album med titlen 'Anti' (2016). 

Hyldest til afdød skuespiller

Den nye sang er skrevet af The-Dream, som også stod bag hittet 'Umbrella'. 

Men også filmens komponist, Ludwig Gøransson, som vandt en Oscar for musikken til 'Black Panther' (2018), og instruktøren Ryan Googler har været med til at lave sangen. 

'Black Panther: Wakanda Forever' er en hyldest til en af filmens skuespillere, afdøde Chadwick Boseman.

Rihannas længe ventede niende album er endnu ikke blevet annonceret, men forventningerne er vokset, nu hvor det er kommet frem, at sangstjernen skal optræde ved Super Bowls famøse pauseshow i 2023. 

Rihanna har udgivet endnu et soundtrack til den nye film film 'Black Panther: Wakanda Forever'.
Rihanna har udgivet endnu et soundtrack til den nye film film 'Black Panther: Wakanda Forever'.
Powered by Labrador CMS