Hun er kvinden du ikke tør date

Et Facebook-opslag var det sidste, hun havde brug for at se

Betjente anholdt kvinden, der var så beruset, at han knapt nok kunne stå på benene. Fotoet er et arkivfoto, som ikke er taget i forbindelse med denne artikel.REUTERS/Chris Radburn
REUTERS/Chris Radburn

Offentliggjort Sidst opdateret

Hun må absolut være kvinden, som enhver mand bør frygte:

19-årige Rosemary Burgess fra Storbritannien gik helt grassat på sin ekskæreste, da hun forleden opdagede et opslag på Facebook, som hun ikke kunne lide.

Kvinden satte, bevæbnet med en jernstang,  omgående kursen mod ekskærestens lejlighed.

Ekskæresten flygtede for at kunne tilkalde politiet. Samtidig gik den iltre kvinde i gang med at kyle inventar ud af lejlighedens vindue. Og det var ikke småting, som blev ekspederet ud af lejligheden, beretter BBC.

Ting fløj ud af vinduet

Et fjernsyn, en mikrobølgeovn, en DVD-afspiller, en stol, skabe, skuffer, to elradiatorer,  to skraldespande, en kedel, gardiner og en gardinstang fløj ud af vinduet under det storstilede  angreb. Også en toiletbørste måtte forlade sin faste post. 

Episoden fandt sted på Isle of Man. Betjente anholdt den rasende kvinde, som var så beruset, at hun efter sheriffernes bedømmelse knapt nok kunne stå på benene.

Den lokale domstol har nu idømt kvinden 20 ugers fængsel. Hun blev dels dømt for at have smadret inventaret hos ekskæresten og for at have forbrudt sig mod corona-restriktionerne ved at forlade sit hjem, oplyser BBC.

Powered by Labrador CMS